Hvad kan du forvente?
I yogatimen vil vi udnytte åndedrættet bedre, mens vi med udgangspunkt i øvelser arbejder med styrke, stabilitet, balance og smidighed samt afslapning i en eller anden form. Vi skal give slip på unødvendige spændinger og opbygge et stærkere fundament både fysisk og mentalt.
Der bliver lagt vægt på at lytte til kroppen, mærke efter og udforske, opmærksomhed på nuet, åndedræt og fysiske stillinger. Yogaen kan være en hjælp til at bruge kroppen og mærke den (igen).
Praktisk information:
Tilbuddet er for dig, der enten har eller har haft kræft indenfor de sidste par år. Det er også for dig, der evt. har senfølger efter kræftbehandling.
Medbring gerne selv yogamåtte og et tæppe.
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Aabenraa onsdage fra kl. 10.15-11.15.
Efter ca. en times yoga er der mulighed for at sidde og drikke en kop te/kaffe med de øvrige yogadeltagere. Helt uforpligtende.
Tilmelding er nødvendig på grund af begrænset antal pladser. Tilmelding sker online via tilmeld-knappen nederst på siden. Fristen for tilmelding er to dage før.