Skip navigation

Åbent læsefællesskab for kræftpatienter og pårørende

Kræftrådgivningen afholder i samarbejde med Læseforeningen et ugentligt læsefællesskab for alle, som har lyst til højtlæsning og samvær om skønlitteratur.

Læsegruppen er et frirum, hvor man kommer, når man kan og deltager, som man vil.

Gruppen ledes af den frivillige læseguide Lillan, som medbringer både prosa og poesi og deler teksterne ud i kopieret version. Derefter bliver der læst højt og holdt pauser, og vi snakker om de følelser, tanker eller minder som teksterne vækker.

Det er nye tekster hver gang, og det kræver derfor ingen forberedelse at deltage.

Praktisk information:

Læsegruppen er for alle, der har eller har haft kræft, og pårørende til kræftramte.

Vi mødes i Kræftrådgivningen i Aarhus hver mandag fra 10.30-12.00. 

Tilmelding er nødvendig på grund af et begrænset antal pladser. Tilmelding sker online via tilmeld-knappen nederst på siden. Der er løbende optag.