Skip navigation

Netværk for patienter med spiserørs- og mavesækskræft

Har du, eller har du haft kræft i spiserør eller mavesækken, og har du lyst til at møde andre i samme situation? Så er dette netværk måske noget for dig.

I dette tilbud har du mulighed for at blive en del af et netværk med fokus på socialt samvær, faglige oplæg og erfaringsudveksling.

I netværket kan I dele jeres oplevelser og erfaringer om operation, behandling, senfølger, udfordringer på arbejdsplads eller i privatlivet m.m., med hinanden. Der er plads til at tale om alt, der rører sig i dit liv - glæder, sorger og bekymringer, eller hvad du har lyst til at få talt igennem med andre i samme situation.

Netværket afholdes i samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og Kræftens Bekæmpelse.

Praktisk information: 

Vi mødes i Kræftrådgivningen i Aarhus anden onsdag i måneden fra kl. 15.00 – 17.00.  

Tilmelding er ikke nødvendig, så du dukker bare op.

Vil du høre mere om netværket, kan du kontakte kræftrådgivningen på tlf.: 7020 2689 | aarhus@cancer.dk