Skip navigation

Senfølgekursus i Aarhus

Dette kursus er for dig, der oplever senfølger efter kræft. På kurset får du viden og redskaber til at håndtere senfølgerne, og du får mulighed for at udveksle erfaringer med andre.

Hvorfor et senfølgekursus?

Senfølger efter kræft kan bl.a. have indflydelse på livskvalitet, familieliv, arbejdsliv og i samværet med andre mennesker. Det kan være hjælpsomt at få viden om senfølger og hvordan de kan håndteres. Samtidig kan det være støttende at møde andre, der har senfølger og udveksle erfaringer.

Hvad kan du forvente af forløbet?

På dette kursus får du generel viden om senfølger efter kræft og konkrete bud på, hvordan senfølgerne kan håndteres.

Hvem kan deltage?

For at deltage skal du have senfølger efter en kræftsygdom og/eller kræftbehandling. Du skal være afsluttet i behandling og der skal være gået 6 måneder siden endt behandling.

Praktisk information:

Kursusholdet mødes 4 gange af 2 timers varighed i Kræftrådgivningen i Aarhus. 

Et hold er maks. 10-12 deltagere. 

Mødedatoer:

Torsdag d. 31. oktober kl. 10 – 12 Fysiske senfølger

Torsdag 7. november kl. 10 – 12 Psykiske senfølger

Torsdag 14. november kl. 10- 12 Sociale senfølger

Torsdag 21. november kl. 10 – 12 Eksistentielle senfølger

Tilmelding kræver en kort forsamtale med en rådgiver. Hvis du er interesseret i at deltage i kurset, skal du derfor kontakte kræftrådgivningen eller blot klikke på "Tilmeld" knappen. Hvis vi bliver enige om, at tilbuddet passer godt til dig, kan du deltage i kurset.

Kontakt kræftrådgivningen på: Telefon: 70 20 26 89 eller e-mail: aarhus@cancer.dk