Skip navigation

Samtalegruppe for kræftpatienter med kronisk og uhelbredelig kræft

Har du lyst til at tale med andre mennesker med kronisk og uhelbredelig kræftsygdom? Så er denne samtalegruppe måske noget for dig.

I gruppen vil der blive talt om de oplevelser og udfordringer, man kan møde som kronisk kræftpatient. I gruppen taler vi om de eksistentielle, følelsesmæssige og praktiske forhold, der følger med at være uhelbredelig syg.

Samtaleemnerne vil ligeledes tage udgangspunkt i gruppens behov. Gruppen består af 6-8 kræftpatienter.

I gruppen handler det om at dele egne historier, udveksle erfaringer og sikre tid og plads til refleksion over det, der er særligt vigtigt i dit liv og med de vilkår, du lever med nu. Deltagerne har tavshedspligt, og man skal melde afbud, hvis man ikke kan deltage.

Tilmelding og praktisk information:

Gruppen mødes i Kræftrådgivningen i Herlev hver anden torsdag fra kl. 11 – 12.30. Tilmelding til gruppen er nødvendig. Der er løbende tilmelding og tilgang til gruppeforløbet, som strækker sig over 8 torsdage. 

Efter din tilmelding bliver du inviteret til en afklarende samtale pr. telefon, inden du starter i gruppen. 

Gruppeledere er rådgiver Tine Thers Hansen og rådgiver Lotte Jakobsen.

Har du spørgsmål til gruppetilbuddet, kan du kontakte Tine Thers Hansen på telefonnummer 52 19 76 97 eller 26473775