Vi ønsker at skabe et fællesskab, for kræftramte, pårørende og efterladte, som har haft kontakt med Kræftens Bekæmpelse. Her kan du få en kop kaffe sammen med de andre deltagere, dele strikkeopskrifter, lære af hinanden og lade snakken gå om det, der fylder. Det kan både være kræft og sorg, men det kan også være andre ting i livet.
Hvem kan deltage?
Uanset om du selv er ramt af kræft, pårørende eller efterladt, er du velkommen til at deltage, du skal blot kunne lide at strikke, og møde op med dit strikketøj.
Tid og sted:
Caféen mødes hver anden mandag i Kræftrådgivningen Hillerød, i tidsrummet kl. 15.30-17.30.
Caféen ledes af Laila og Hanne, som selv tidligere har været tilknyttet Kræftrådgivningen.
Tilmelding og information:
Caféen er åben, hvorfor der ikke er behov for tilmelding. Du skal blot møde op.
Vi sørger for kaffe og te.
Hvis du ønsker yderligere information, er du altid velkommen til at kontakte kræftrådgivningen på telefon 70 20 26 58 eller på mail hillerod@cancer.dk.