Skip navigation

Styrk din mentale robusthed

Denne gruppe er for dig der er kræftpatient, og har lyst til at arbejde med egne styrker, værdier, dit netværk og indflydelse på eget liv.

Mental robusthed kaldes også for resiliens, og dækker over det at kunne klare sig på trods af svære belastninger i livet.  

Du vil i denne gruppe arbejde med egne styrker, værdier, dit netværk og indflydelse på eget liv. Kurset vil veksle mellem oplæg, erfaringsudveksling samt øvelser på kurset og hjemme, samt fokus på at styrke den enkeltes evne til at klare sit liv med kræft.

Du skal have lyst til at deltage aktivt i gruppen, arbejde med øvelser mellem de enkelte gange, og du vil komme til at dele tanker og erfaringer fra dit liv og sygdomsforløb med resten af gruppen. Dette har stor betydning for dit udbytte samt diaglogen på kurset.

Gruppen ledes af rådgiver og psykolog Janne Lorentzen. 

Praktisk information
Vi mødes i Kræftrådgivningen Hillerød over 7 onsdage på nedenstående datoer i tidsrummet kl. 13.00-15.30.
- Den 11. og 25. september 
- Den 7. oktober (OBS MANDAG)
- Den 23. oktober
- Den 6. og 20. november 
- Den 4. december

Tilmelding
Forinden endelig tilmelding, er en forsamtale med en rådgiver nødvendig.

For yderligere information eller book af tid til en forsamtale kontakt Kræftrådgivningen Hillerød på tlf.: 70 20 26 58 eller e-mail hillerod@cancer.dk