I ”Netværk for pårørende” mødes unge voksne pårørende(28-40 årige). Du får her mulighed for at møde andre, som har en alvorligt kræftsyg pårørende. Det kan være en forælder, søskende, ven/veninde eller en partner der er syg. I netværket kan I dele tanker, følelser og erfaringer med hinanden.
Netværket kan være et frirum, hvor du kan tale om det, der er svært at tale med andre om, fordi de ikke har en syg pårørende tæt på. Netværket kan bidrage til et fællesskab, hvor du forhåbentligt oplever at genkende temaer, oplevelser og møde forståelse fra de andre. Dette kan medvirke til, at ensomheden ophæves for en stund - for du er ikke alene.
Der er ingen fastlagte temaer på møderne.
Vi begynder hvert møde med at tale om, hvad der er vigtigt her og nu, for dem, som er mødt op.
Nogle af de temaer, vi ofte taler om er fx:
- Hvordan påvirkes mit liv af sygdom?
- Hvem kan jeg tale med om at ”stå ved siden af”?
- Støtter jeg den kræftramte godt nok?
- Hvad gør jeg, hvis jeg mister?
- Hvordan passer jeg bedst muligt på mig selv?
Tid:
Vi mødes fra kl. 16.00 - 17.30
Datoer:
Tirsdag d. 20. august
Tirsdag d. 24. september
Tirsdag d. 29. oktober
Mandag d. 18. november
Mandag d. 9. december
Du tilmelder dig fra gang til gang, og kommer de gange du kan og har behov for.
Adresse:
Center for Kræft & Sundhed
Nørre Allé 45
2200 København N
Gruppeledere:
Møderne ledes af socialrådgiver Marie Bendix fra Københavns Kommune og psykolog Jette Winge fra Kræftens Bekæmpelse.
Kontakt og yderligere information:
Inden du deltager første gang, skal du tale med en af rådgiverne i Kræftrådgivningen København. Her afklarer I, om netværket er det rigtige match for dig.
Ring eller skriv til os:
Kræftrådgivningen i København
mail: koebenhavn@cancer.dk
Tlf: 8220 5805