Skip navigation

Senfølgerkursus

Senfølger efter kræft kan bl.a. have indflydelse på livskvalitet, familieliv, arbejdsliv og i samværet med andre mennesker.

Det kan være hjælpsomt at få viden om senfølger og hvordan de kan håndteres. Samtidig kan det være støttende at møde andre, der har senfølger og udveksle erfaringer.

Hvad kan du forvente af forløbet?

På dette kursus får du generel viden om senfølger efter kræft og konkrete bud på, hvordan senfølgerne kan håndteres. Temaerne målrettes ud fra deltagernes behov og kan blandt andet være:

- Træthed
- Psykiske reaktioner
- Smerter
- Søvn
- Energiforvaltning
- Hukommelses- og koncentrationsproblemer
- Intimitet og seksuelle udfordringer
- Ændringer i identitet og sociale relationer
- Arbejdsliv

Du får mulighed for at dele dine tanker, følelser og erfaringer om livet med senfølger med de andre i gruppen.

Hvem kan deltage?

For at deltage skal du have senfølger efter en kræftsygdom og/eller kræftbehandling. Det er gratis at deltage i kurset lige som vores øvrige tilbud. 

Tilmelding:

Tilmelding kræver en kort forsamtale med en rådgiver. Hvis du er interesseret i at deltage i kurset, skal du derfor kontakte kræftrådgivningen og aftale en tid til en visiterende samtale. Hvis vi bliver enige om, at tilbuddet passer godt til dig, kan du deltage i kurset.

Kontakt kræftrådgivningen på:

Telefon 82 20 58 05 eller på mail: koebenhavn@cancer.dk 

Praktisk information:

Kursusholdet mødes 6 gange a 2 timers varighed i Kræftrådgivningen i København. 

Et hold er maks. 10-12 deltagere.

Det er gratis at deltage i kurset lige som vore øvrige tilbud.

Gruppens tovholder:

Psykolog/rådgivningsleder Mette Harpsøe Engel og psykoterapeut/rådgiver Lone Rønholt

Mødedatoer: 

22. april - 29. april - 13. maj - 27. maj - 3. juni og 17. juni 2024 kl. 10.00 - 12.00