Skip navigation

Caféklubben: Foredrag med Sarah Smed

Kom til foredrag i Caféklubben, hvor leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, Sarah Smed, fortæller om museets arbejde med at formidle og forske i forsorgens fortid. Caféklubben er for alle berørt af kræft.

Tirsdag den 30. april inviterer Caféklubben til foredrag med Sarah Smed med titlen ”Vi glemmer jer ikke”. Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, og hun er selvudnævnt museumsaktivist.

I foredraget fortæller hun om museets arbejde med at formidle og forske i forsorgens fortid for at gøre en forskel for de berørte i nutiden. Museet har belyst vilkårene for bl.a. anbragte børn og mennesker med handicap i historiske rapporter, som har ført til officielle undskyldninger. I foredraget fortæller Sarah Smed både om denne del af velfærdsstatens historie, og om hvad det betyder, at møde de mennesker, der bærer den med sig. 

Arrangementet er kl. 14-17 og der serveres kaffe og kage i pausen.
– det er gratis at deltage. Husk at tilmelde dig via linket nederst (eller i boksen). Tilmelding senest den 23. april. 

Om Caféklubben:

Caféklubben er åben for alle berørt af kræft uanset om du selv har eller har haft kræft, er pårørende eller efterladt. Alle er velkomne. I caféklubben ønsker vi at skabe positive oplevelser og hygge os sammen. Vi mødes til uforpligtende samvær og interessante foredrag, og du møder ligestillede, som kan blive dine gode venner. Hvad enten du deltager i et eller flere arrangementer, er du meget velkommen.

Hvem kan komme i Caféklubben?
Caféklubben henvender sig til alle berørt af kræft: kræftramte, pårørende & efterladte.

Caféklubben ledes af frivillige ved Kræftrådgivningen i Odense. Vi mødes i Kræftrådgivningen. Hvis du vil høre mere om tilbuddet er du velkommen til at kontakte os.

Kræftrådgivningen
Kløvervænget 18B,
5000 Odense C

Tlf.: 70 20 26 87
E-mail: odense@cancer.dk 

Åbningstider: 
Mandag - torsdag kl. 10.00-16.00
Fredag 10.00 - 13.00