I Kræftrådgivningen i Odense inviterer vi til Knæk Cancer arrangement
Vi serverer suppe og spændende foredrag med Anne Kirketerp, om craft-psykologi.
Hun fortæller om 6 års forskning om alle de sundhedsfremmende fordele det har at lave craft, og hvorfor det er vigtigt at have 10 projekter i gang samtidig! - der er videnskabeligt argument herfor.
Om craft psykologi
Anne Kirketerp viser med sin forskning i craft-psykologi, at arbejdet med hænderne giver børn, unge og voksne trivsel og evnen til at løse problemer, tænke kreativt og samarbejde.
Effekterne af at arbejde med craft er blandt andet øget trivsel, positive emotioner, flow, ro og kontrol over opmærksomheden, mening, øget overblik/kompleks problemløsning og øget intelligens. Samt at det lindrer stress og giver ro.
Program for dagen:
Kl. 12.00-12.45 - dejlig græskarsuppe med hjemmebagt brød, creme fraiche og ristede solsikkekerner
Kl. 13.00-15.30 - Foredrag med Anne Kirketerp, håndarbejdslærer, Psykolog, Ph.d., forfatter til bogen Craft Psykologi
I pausen er der lækker hjemmebag og kaffe og te.
Det er gratis at deltage - dog kræver det tilmelding.