Skip navigation

Guidet Fælleslæsning

Fælleskab og frirum gennem gode fortællinger

I samarbejde med Roskilde Bibliotekerne tilbyder vi et frirum gennem gode fortællinger.

Vi lytter til en god historie sammen og snakker om den undervejs. 

Historier og digte læses højt af en læseguide, som er bibliotekar ved Roskilde Bibliotekerne. Bagefter kan vi dele vores tanker med hinanden.

Der er intet rigtigt eller forkert, og du må gerne blot lytte til historien, hvis du har brug for det. Alle har deres egen oplevelse, og netop derfor bliver samtalerne spændende, og man lærer noget om sig selv og andre. 

Ved at tale om, hvad vi oplever, giver vi hinanden adgang til erfaringer, som vi ellers aldrig ville opleve. Det er selve magien. Du behøver ikke kende til litteratur i forvejen, og det kræver ingen forberedelse.

Højtlæsning…
har en signifikant positiv effekt på stress, angst og depression.
•    modvirker også ensomhed.
•    giver et fællesskab med udgangspunkt i litteraturen
•    introducerer dig til en variation af skønlitteratur

Højtlæsning er ikke
•    Terapi, undervisning eller sagsbehandling.
•    En konkurrence om at være klogest på litteratur eller forfatterens hensigter.
•    En aktivitet, som kræver særlige forudsætninger. Alle kan være med.