Skip navigation

Samtalegruppe for kræftramte

Denne samtalegruppe er for voksne, der er diagnosticeret med kræft for minimum tre måneder siden, og som ønsker at møde andre i en lignende situation.

I denne gruppe har du mulighed for at møde ligestillede, der befinder sig i en situation, som kan minde om din. Mange oplever, at det giver en forståelse, som du ikke nødvendigvis kan finde hos dine nærmeste. I gruppen kan der tales om de forskellige aspekter af livet med en kræftdiagnose.

Gruppen er for voksne, som er diagnosticeret med kræft for minimum tre måneder siden.

Samtalerne foregår i et trygt rum med rådgiverne Inga Holst og Kirsten Wentrup.

Gruppen er åben, hvilket betyder, at der løbende kan komme nye med. Alle deltagere har tavshedspligt. Det er gratis at deltage.

Praktisk information: 

Vi mødes i Kræftrådgivningen i Roskilde fra kl. 10.00-12.00.

Det kræver tilmelding at deltage i gruppen. Du tilmelder dig via linket nedenfor (eller i boksen). Endelig tilmelding kræver en forsamtale med en rådgiver.