Skip navigation

Sorggruppe for unge mellem 20 og 35 år, som har mistet en nærtstående person

I denne gruppe får du mulighed for at møde andre unge, som har mistet en nærtstående person til kræft.

I gruppen får du mulighed for at høre om andres erfaringer med at tackle de udforinger, tanker og følelser, som kan opstå i forbindelse med at have mistet. Ved at høre om andres erfaringer, kan du blandt andet blive klogere på egen situation. Du har også mulighed for at tale med andre og få mere indsigt i, hvordan du selv kan tackle livet efter at have mistet.

Praktisk information:

Gruppen er for dig, der er mellem 20-35 år og har mistet til kræft for minimum 3 måneder siden, og gerne vil møde andre i samme situation.

Vi mødes i Kræftrådgivningen i Roskilde seks gange fra kl. 15.00-17.00. Første mødegang er tirsdag den 26. marts. 

De kommende mødegange er: 

  • Tirsdag den 16. april
  • Tirsdag den 14. maj
  • Tirsdag den 11. juni
  • Tirsdag den 2. juli

Det kræver tilmelding at deltage i gruppen. Bemærk, at forud for din deltagelse skal du til en samtale hos en af vores rådgivere for at afklare, om dette tilbud er det rigtige for dig. 

Du kan tilmelde dig på linket nedenfor eller ved at kontakte kræftrådgivningen i Roskilde og booke enten telefonisk eller et fysisk møde. I forsamtalen kan du få mere at vide om gruppen.