Skip navigation

Temadag: Hvordan passer I på jer selv - sammen

Patientforeningen Modermærkekræft inviterer til temadag om: Hvordan passer I på jer selv - sammen.

Hvordan kan vi tale med vores nærmeste om det følelsesmæssige aspekt i at have en livstruende sygdom? Og hvordan kan vi som pårørende gøre vores bedste for at tilgodese vores egne og den kræftsygdomsramtes længsler og behov på samme tid?

Dagen vil blive faciliteret af den meget erfarne familie- og parterapeut Kirstine Hockerup. Og vil være en vekselvirkning af oplæg, gruppedrøftelser og individuelle refleksioner.

Kirstine vil gøre sit bedste for at skabe et trygt rum for alle at være i – ligesom der vil være støtte til dem, der kunne få behov for det undervejs.

Kursusunderviser: Familie- og parterapeut Kirstine Hockerup, MPF, supervisor og underviser

Målgruppe: Patienter der har eller har haft kritisk kræftsygdom og deres partner / anden pårørende med børn/uden børn, enlige, bedsteforældre osv. Vi forventer, at alle får brugbare værktøjer med hjem

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 15.4.2024 via tilmeldingslinket. 

Program:
09.30-10.00: Let morgenmad
10.00-12.00: Skift mellem plenum, henholdsvis grupper
12.00-13.00: Frokost
13.00-14.30: Skift mellem plenum, grupper og individuel refleksioner
14.30-15.00: Kaffe/te/kage/frugt pause
15.00-16.00: Skift mellem plenum, grupper og individuel refleksioner
16.00-16.30: Individuel eget næste skridt, evaluering og farvel