Spring navigation over

Netværk for patienter med mundhule- eller halskræft

Har du, eller har du haft kræft i mundhule eller hals, og har du lyst til at møde andre i samme situation? Så er dette netværk måske noget for dig.

Her har du mulighed for at blive en del af et netværk med fokus på socialt samvær, faglige oplæg og erfaringsudveksling.

I netværket kan I dele jeres oplevelser og erfaringer om operation, behandling, senfølger, udfordringer på arbejdsplads eller i privatlivet m.m., med hinanden. Der er plads til at tale om alt, der rører sig i dit liv - glæder, sorger og bekymringer, eller hvad du har lyst til at få talt igennem med andre i samme situation.

Pårørende er meget velkomne. 

Praktisk information

Det kræver tilmelding at deltage i netværket på grund af et begrænset antal pladser. Du kan tilmelde dig her på siden eller ved at ringe til kræftrådgivningen på tlf.: 70 20 26 89.

Netværket afholdes i samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus og Kræftens Bekæmpelse.

Vil du høre mere om netværket, er du velkommen til at kontakte Folkesundhed Aarhus på tlf.: 41 85 67 39.