Skip navigation

Gå med Kræftens Bekæmpelse: Frederiksberg Have

Kræftens Bekæmpelse i København tilbyder vandreture for kræftpatienter og pårørende hver anden tirsdag kl. 10-12. Denne gang går turen til Frederiksberg Have. Der er nogle bakker på turen, men vi tager os god tid.

Gå med Kræftens Bekæmpelse – 14. januar - 17. juni 2025 

Er du glad for at komme ud i naturen og gå en tur? Er du kræftramt eller pårørende? Og har du lyst til at deltage i et fællesskab, hvor vi går en tur sammen hver 14. dag? 

Kræftens Bekæmpelse i København tilbyder vandreture på et par timer hver anden tirsdag kl. 10-12. Vi starter fra en station eller busstoppested i Københavnsområdet.

Der vil altid være et par frivillige turledere med. Turlederne har forskellige baggrunde og kompetencer. Alle er glade for at vandre., og alle er først og fremmest medmennesker, der gerne vil bruge en del af deres tid på at dele glæden ved en tur under åben himmel med andre.

 

 

Tilmelding og praktisk information

På turen den 3. juni 2025 mødes vi ved Frederiksberg Runddel. Turen slutter også her. 

Du sørger selv for transporten til og fra mødestedet. Husk altid påklædning efter forholdene, ikke mindst godt fodtøj, du kan vandre i. 

Vandreturene er tilrettelagt på steder med gode stier og jævnt underlag. Vi tager det stille og roligt, men du skal vide med dig selv, at du kan gå en tur, som varer et par timer med indlagte pauser. 

Du tilmelder dig via linket nedenfor (eller i boksen). Du er også velkommen til at kontakte Kræftrådgivningen i København, hvis du vil høre nærmere eller tilmelde dig.

Kontakt kræftrådgivningen i København:

Tlf. 82 20 58 05
E-mail: koebenhavn@cancer.dk