Når en forælder rammes af kræft eller anden alvorlig sygdom, forandrer det også barnets hverdag. Selv om børn fortsætter deres normale hverdagsliv, leger og er glade kan sygdomsperioden også være en tid med megen ængstelse og bekymring og de kan have behov for ekstra opmærksomhed.
I denne gruppe møder dit barn andre, som står i en lignende situation. Her er plads til både sjov, hygge og kreative aktiviteter – og til at tale om det, der er svært. Sammen tegner vi, spiller spil, hører musik og deler tanker og oplevelser i et trygt rum.
Gruppen ledes af to erfarne frivillige fra Kræftens Bekæmpelse.
Hvem kan deltage?
Gruppen er for børn i alderen 8-12 år, der har en forælder med kræft.
Tidspunkt og tilmelding
Vi mødes hver 14. dag i 2 timer i Kræftrådgivningen i Næstved. Opstart er onsdag den 1. oktober 2025.
Hvis I synes, at gruppen lyder som noget for jeres barn, hører vi meget gerne fra jer.
Anmod om tilmelding til gruppen via "tilmeld"-knappen nedenfor (eller i boksen). Når du har sendt din anmodning, vil kræftrådgivningen efterfølgende kontakte dig og aftale en tid til en forsamtale. Hvis I, jeres barn og vi vurderer, at tilbuddet passer til barnet, aftaler vi efterfølgende det praktiske omkring selve opstarten.
I er også velkommen til selv at kontakte Kræftrådgivningen i Næstved på tlf.: 70 20 26 46.