Spring navigation over

Mindful gåtur – for alle berørt af kræft

Opleve glæden ved at bruge naturen til at finde ro og løfte livskvaliteten

Hvorfor vælge en mindful tur i naturen?

Forløbet foregår i naturen og er inspireret af forskning i, og Kræftens Bekæmpelses erfaringer med, naturterapeutisk mindfulness. Naturterapi kan have en positiv virkning på humør og velbefindende og kan blandt andet medvirke til bedre søvn og reduktion af smerter, stress, angst og depression. Samtidig kan det være hjælpsomt at møde ligesindede. 

Hvad kan du forvente af forløbet?

I dette forløb er du i naturen sammen med andre, der har kræft tæt inde på livet. Instruktøren guider jer igennem dagens program og øvelser, hvor et vigtigt element vil være at sanse naturen omkring jer.

Hvem kan deltage?

Forløbet er for alle der er berørt af kræft. 
Du skal have lyst til at være i naturen og være i stand til at gå et par kilometer på skovstier, der kan være ujævne. Vi går i et roligt tempo.

Tilmelding: Du behøver ikke tilmelde dig, du kommer bare.

Hvis du er interesseret i at vide mere eller har spørgsmål så er du velkommen til at kontakte kræftrådgivningen på:

Telefon: 70 20 26 46 eller e-mail: naestved@cancer.dk

Praktisk information

Da vi opholder os i naturen, er det vigtigt at tage tøj på efter vejret og fodtøj, du går godt i.

Vi mødes tirsdage i lige uger fra kl. 14.00 - 15.15.  Der vil efterfølgende være mulighed for at drikke en kop kaffe i kræftrådgivningen.