Livet som kræftpatient, pårørende eller efterladt kan opleves som både stressende og angstfyldt, og det kan være svært at stoppe en forstyrrende strøm af tanker og være nærværende både i forhold til ens omgivelser og i det daglige liv.
Til selvforkælelsesdag handler det om at komme helt ned i gear og finde roen gennem afslappende aktiviteter. Her er der plads til at slippe hverdagens bekymringer og til at sætte dig selv i fokus.
Programmet lyder som følger:
10.00 Velkomst
10.15 Mindful gåtur i skoven
10.45 Blid og styrkende yoga
12.00 Frokost
12.45 Afspænding og meditation
13.30 Farvel og tak for i dag
Underviser er rådgiver og yogainstruktør Dorthe Andersen.
Praktisk information:
Vi mødes i Kræftrådgivningen i Næstved fra kl. 10.00-13.30.
Tilmelding er nødvendig på grund af et begrænset antal pladser. Tilmeldingen sker online via tilmeld-knappen nederst på siden.