Spring navigation over

Lyt og Hyg

Fælleskab og frirum gennem gode fortællinger

I samarbejde med Roskilde Bibliotekerne tilbyder vi et frirum gennem gode fortællinger.

Vi lytter til en god historie sammen og snakker om den undervejs. Der er intet rigtigt eller forkert, og du må gerne blot lytte til historien, hvis du har brug for det. Alle har deres egen oplevelse, og netop derfor bliver samtalerne spændende, og man lærer noget om sig selv og andre. Ved at tale om, hvad vi oplever, giver vi hinanden adgang til erfaringer, som vi ellers aldrig ville opleve. Det er selve magien.
 
Historier og digte læses højt af en frivillig læseguide, som er uddannet i Guidet fælleslæsning. 
Guidet fælleslæsning er en metode til at læse litteratur, hvor fokus er på den oplevelse, vi får sammen. Det er altid læseguiden, som læser højt og udvælger teksterne. Du skal derfor ikke forberede noget eller vide noget om litteratur for at deltage. 

Højtlæsning…
har en signifikant positiv effekt på stress, angst og depression, og:
•    modvirker ensomhed
•    giver et fællesskab med udgangspunkt i litteraturen
•    introducerer dig til en variation af skønlitteratur.

Højtlæsning er ikke:
•    terapi, undervisning eller sagsbehandling
•    en konkurrence om at være klogest på litteratur eller forfatterens hensigter
•    en aktivitet, som kræver særlige forudsætninger. Alle kan være med.