Spring navigation over

Sorggruppe

For voksne som har mistet en nærtstående person

Tilbud til efterladte

Kom og deltag i vores sorggruppe for efterladte.
 
Sorggruppen foregår i et trygt rum, med psykolog Simone Jonsson og frivillig psykolog Eva Hultengren som tovholdere. 

Samtalerne i sorggruppen har udgangspunkt i det, som vi har erfaring med optager mange i tiden efter at have mistet. Det kan f.eks. være ensomhed, meningsløshed og ny retning i livet. 

Gruppen er en lukket gruppe. Det vil sige at du deltager i et sorggruppeforløb af 6 mødegange, hvor du møder de samme deltagere hver gang. 
For at opnå stabilitet i gruppen, er det vigtigt at du har mulighed for at deltage hver gang.

Hvad kan jeg få ud af det?

Nogle af fordelene ved at deltage er:

  • at møde mennesker i en lignende situation, da vi har erfaring med at dette kan give en følelse af at blive forstået og en følelse af ikke at være alene.
  • at få inspiration og viden om emner, som berør det at have mistet.
  • at kunne tale om noget af det der fylder, i trygge rammer, da vi ved at det er særligt værdifuldt at mødes med andre som også har været pårørende og som også har mistet

Hvem kan deltage?

Tilbuddet er for alle voksne, som har mistet en nærtstående person til kræft. 
Da det kan være svært at rumme andres sorg i den allerførste tid, skal der minimum være gået 4-6 måneder efter dit tab før du deltager.  

Hvordan tilmelder jeg mig?

Henvend dig til Kræftrådgivningen på 7020 2648 eller mail til roskilde@cancer.dk for tilmelding. 

Du skal i forbindelse med tilmeldingen og inden gruppen starter op have en samtale med en rådgiver. 

Vi mødes:

  • Onsdag d. 9. april, kl.11.30-13.30
  • Mandag d. 5. maj, kl.13-15
  • Tirsdag d.10 juni, kl.10.30-12.30
  • Mandag d. 30. juni, kl.13-15
  • Tirsdag d. 12. august, kl.10-12.00
  • Mandag d.8. september, kl.10.30-12.30