I Billedkunstnetværket kan du møde andre nuværende eller tidligere kræftpatienter, som har lyst til at mødes omkring det at tegne og male. Vi har en gensidig aftale om tavshedspligt, og du bestemmer selv, hvor meget du har lyst til at dele. Du vil være i et frirum hvor stemningen er afslappet, og hvor du samtidig har mulighed for at lære noget.
Du kan forvente en basis indføring i tegning med blyant, herunder blyantens afsmitning, lys og skygge. Du vil få information omkring maling med akryl og akvarel, samt farvernes betydning. Du vil på begynderstadie blive introduceret til billedanalyse og kunstens perioder, og så taler vi med hinanden om egne billeder, samt yndlingsbilleder.
Praktisk information:
Billedkunstnetværket bliver ledet af frivillig Jesper Andrés. Jesper er uddannet billedkunstlærer og har erfaring med voksenundervisning.
Netværket mødes i Kræftrådgivningen i Vejle torsdag fra kl. 13.30-15.30.
Deltagelse i netværket kræver tilmelding. Du kan tilmelde dig via linket nedenfor (eller i boksen).