Meditation kan styrke din opmærksomhed på kroppens signaler og hjælpe til at håndtere tankemylder, angst og smerter. På dette meditationshold er alle, der har eller har haft kræft inde på livet som patient eller pårørende velkomne. Du behøver ikke at tilmelde dig, men kan blot møde op til de træningsgange, der passer for dig. Træningen foregår hver anden torsdag (ulige uger) kl. 13-15 i Kræftrådgivningen i Vejle.
Om meditations-øvelserne:
Meditation går ikke ud på at fjerne tanker og heller ikke på at beskæftige sig med tankernes indhold. I stedet handler øvelserne om at være opmærksom på, hvad der foregår i kroppen af sansninger og stemninger. Meditation kan bruges af alle, der ønsker at opnå:
- Hjælp til bedre livskvalitet
- Oplevelse af mere ro og sammenhæng
- Håndtering af angst, depression og smerte
- Bedre opmærksomhed på kroppens signaler
- Bedre søvn