Spring navigation over

Foredrag om energiforvaltning

Energiforvaltning handler om aktivt at fordele sin energi i dagligdagen, så det også er et hverdagsliv med livskvalitet. Det er et udtryk, der dækker over balancen mellem den energi, der bruges, og den der er til rådighed.

Når energiniveauet er markant lavere end tidligere efter eks. en kræftsygdom, så kan balancen mellem familie, egne behov, sygdom og job være svær. Det kan blive nødvendigt at planlægge og sørge for hvil og pauser, inden man føler sig træt. 

Vi har inviteret ergoterapeut og kræftpatient Pernille Hvidberg til at fortælle om emnet. Hun har arbejdet med energiforvaltning både professionelt og privat i mange år.

Pernille vil bla. komme ind på:

  • Hvordan man kan forvalte sin energi bedst muligt
  • Om man kan lære at mærke sine egne udtrætningssymptomer

Pernille fortæller om Mental fatigue Scale, boom and bust, registreringsskemaer og meget mere.

Praktisk information:

Foredraget om energiforvaltning starter kl. 16.30 og vil vare en god times tid. Der vil være tid til spørgsmål og kommentarer. 

Forinden foredraget vil der fra kl. 15 være mulighed for gratis kaffe/te og kage til de fremmødte - og ALLE er velkommen. Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig.