Hvad kan du forvente?
Midt i livet-netværket er for personer, der har eller har haft kræft, og som er mellem 35 og 60 år. Her er der mulighed for at dele tanker, stille spørgsmål, grine og bakke hinanden op i det svære. Vi mødes ca. hver anden måned og laver typisk en aktivitet sammen.
Den 3. juni mødes vi til nogle hyggelige timer. Vi starter med en gåtur, hvorefter vi serverer en sandwich og vand på stranden og hygger os der.
Hvem kan deltage?
Netværket er for personer, der er mellem 35 og 60 år, som enten har eller har haft en kræftdiagnose, eller som lider af senfølger efter kræftbehandling. For dig der ser dig selv "midt i livet" ift. karriere, familieliv mv.
Praktisk information og tilmelding:
Vi mødes på p-pladsen ved Sejlet (Aabenraa Strand) kl. 17. Medbring gerne et tæppe eller en strandstol. Hvis vejret ikke er med os, rykker vi det indendørs.
Du tilmelder dig ved at klikke på tilmeld-knappen nederst på siden. Tilmelding kan også ske på tlf. 70 20 26 72.