Spring navigation over

Knæk Cancer i kræftrådgivningen - program for dagen

I forbindelse med Knæk Cancer inviterer vi til en hyggelig eftermiddag og aften med fællesskab og nærvær i kræftrådgivningen.

Program

14.00-14.45: Mindful Walk 
En rolig gåtur til Parkanlæg Møllemærsk, hvor vi igennem guidede øvelser retter opmærksomheden på nuet, naturen, sanselighed og kropslige fornemmelser.   
 
15.00-16.30: Sundere sønderjysk kaffebord med hjemmebagte brød og kager

15.30-16.15: Musikalsk indslag med fællessang
Nanna Agerley vil synge et par sange og herefter inviteres til fællessang. Når vi synger sammen, frigives tilknytningshormonet oxytocin, som skaber en følelse af samhørighed og glæde.

16.30-17.45: Foredrag om energiforvaltning
Det kan blive nødvendigt at planlægge og sørge for hvil og pauser, når energiniveauet er markant lavere end før f.eks. pga. kræftsygdom. Kom og hør Pernille Hvidberg, ergoterapeut og kræftpatient fortælle om emnet. Hun har arbejdet med energiforvaltning professionelt og privat i mange år.

18.00-18.30: Lysceremoni 
Smuk og stemningsfuld lysceremoni i gårdhaven med fællessang og lystale. Herefter afholder vi et minuts stilhed ved lysposerne og skaber rum for eftertanke.

18.30-19.30: Suppe med brød 
Vi inviterer til aftensmad sammen med lokalforeningen i Aabenraa og runder aftenen af med en fællessang.

Praktisk information

Arrangementet er gratis, og alle er velkomne – både alene eller sammen med andre. 

Du behøver ikke tilmelde dig. Kom og vær med til det, du har lyst til – du kan deltage i dele af programmet eller det hele.

Hele dagen kan der købes og dekoreres lysposer.