Hvordan bevarer man livskvaliteten, når livet tager en uventet drejning? Og hvad betyder lindrende behandling – også kaldet palliation – egentlig?
Mange forbinder palliation med den sidste tid af livet. Men lindrende behandling og støtte kan gøre en forskel langt tidligere i et sygdomsforløb og være med til at give både patienter og pårørende mere tryghed, støtte og livskvalitet.
Til denne nærværende aften fortæller overlæge Anette Torvin Møller om den palliative indsats med udgangspunkt i mennesket bag sygdommen. Du får indblik i, hvilke muligheder der findes for hjælp og støtte, og hvordan lindring, omsorg og tryghed kan være med til at skabe mere livskvalitet – hele vejen gennem sygdomsforløbet.
Der bliver også god tid til spørgsmål og fælles dialog.
Foredraget finder sted d. 25. august på Kræftrådgivningen i Aarhus, Palle Juul-Jensens Boulevard kl. 19:00.