Spring navigation over

Kropslig fordybelse - session for mænd

Det er almindeligt at opleve fysiske gener under og efter et kræftforløb, for eksempel stramt væv, smerter, ubehag, træthed og anspændthed i kroppen. Mange mænd oplever også at miste kropskontakten og føle at det maskuline selvværd er blevet rystet. Denne session er for dig, der gerne vil arbejde nænsomt med kroppen og finde ro, styrke og bedre kontakt til dig selv.

Blide bevægelser og ro i kroppen

Vi arbejder med nænsomt kropsarbejde, også kaldet Fascia Flow, hvor vi gennem langsomme, blide bevægelser hjælper kroppen til at:

  • genskabe kropskontakten
  • finde mere ro og styrke
  • løsne stramt væv og spændinger


Når kroppen mødes stille og respektfuldt, bliver det ofte lettere at slippe spændingerne. Mange oplever efterfølgende:

  • større smidighed
  • færre spændinger
  • mindre ubehag

Sessionen vil bestå af rolige øvelser, let selvmassage og afspænding. Alle øvelser tilpasses din dagsform og eventuelle fysiske begrænsninger, så du kan være med uanset udgangspunkt.

Du får øvelser med, som du kan fortsætte med derhjemme for at fastholde ro, bevægelighed og smidighed i kroppen.

Frivillig, Annesophia Soelberg, kropsterapeut og psykolog, står for forløbet. 

Praktisk information

Der er plads til 8 deltagere på holdet, så der er tid og ro til den enkelte.

Du bedes:

  • komme i praktisk, løstsiddende tøj, som du kan bevæge dig frit i
  • medbringe en vandflaske

Tilmeld dig nedenfor.