Når kræft kommer ind i et parforhold, kan det påvirke både nærhed, roller og måden, man taler sammen på. I dette 2-timers foredrag sætter vi fokus på, hvad et kræftforløb gør ved relationen, og hvordan I kan begynde at finde hinanden igen – midt i eller efter sygdommen.
I får inspiration til, hvordan I kan arbejde med parforholdet derhjemme, blandt andet i forhold til kommunikation, forventninger og omsorg for både den syge og den pårørende.
Der er ikke øvelser under selve foredraget, men konkrete idéer og refleksioner, som I kan tage med hjem og bruge i jeres hverdag.
Foredraget afholdes ved min. 12 deltagere. For yderligere information er du velkommen til at kontakte Kræftrådgivningen Herning på telefon 70 20 26 63 eller e-mail herning@cancer.dk