Spring navigation over

Fællesspisning for alle berørt af kræft

Er du nuværende eller tidligere kræftpatient? Har du senfølger efter kræft, er pårørende, eller har mistet nogen til kræft? Så kom med, når Lokalforeningen Hillerød inviterer til hyggelig fællesspisning.

Vi er et frivilligdrevet fællesskab, hvor vi samles om et måltid mad og hinanden. Vores fællesspisning er et frirum, hvor vi både kan dele det svære og tale om alt muligt andet. Det er op til dig selv, hvad du har lyst til at dele. 

Kom som du er, og tag gerne en bekendt under armen. Medlemskab er ikke påkrævet, men vi vil gerne have din tilmelding af hensyn til mad. 

Tilmeld dig online her på siden eller ring til Kræftrådgivningen i Hillerød på tlf.nr.: 70202658.