I denne gruppe kan du dele erfaringer, tanker og følelser med andre, der forstår, hvordan det kan være at have mistet en forælder til kræft. Mange oplever, at det giver ro og genkendelse at høre, hvordan andre unge håndterer livet efter at have mistet – og måske får man også nye perspektiver på sin egen situation.
Du bestemmer selv, hvor meget du har lyst til at sige. Nogle har brug for at fortælle meget, mens andre helst vil lytte. Begge dele er helt okay.
Der er ingen faste emner i gruppen. Samtalerne tager udgangspunkt i det, der fylder hos jer netop nu. Det kan være alt fra savn og sorg til hverdagen, relationer, fremtiden eller noget helt andet.
Det er meget forskelligt, hvornår man har lyst eller overskud til at møde andre i samme situation. Vores erfaring er, at det ofte giver mening, når der er gået mindst et par måneder siden dødsfaldet. Du er dog også meget velkommen, selvom det er flere år siden, du mistede.
Der er tavshedspligt i gruppen. Det vil sige, at du ikke må informere andre om, hvem du har mødt i gruppen, og hvad en given person har sagt.
Praktisk information
Gruppen mødes over fem gange på nedenstående onsdage i tidsrummet fra kl. 16.00-18.30:
- 2. september (gruppeopstart)
- 30. september
- 21. oktober
- 11. november
- 9. december (juleafslutning)
Tilmelding
Er du interesseret i at deltage i gruppen, skal du først have en forsamtale med en rådgiver.
Du kan anmode om tilmelding ved at klikke på "Tilmeld". Herefter kontakter vi dig for en forsamtale, hvor vi sammen taler om din situation og om, hvorvidt gruppen er det rette tilbud for dig.
Du er også velkommen til at kontakte Kræftrådgivningen i Hillerød på telefon 70 20 26 58, hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere om gruppen.