Her foregår motionen i et roligt tempo og på dine egne præmisser. Vi tager altid hensyn til din dagsform
Ofte arbejder vi med stolemotion, hvor alle kan være med, uanset balance og styrke. Vi laver også enkel cirkeltræning, og der er mulighed for at bruge træningsmaskiner for dig, der har lyst og overskud. Du bestemmer selv, hvor meget du vil deltage, og alle øvelser kan tilpasses.
Undervejs er der også rum til lige at vende hverdagen, dele erfaringer og være sammen med andre, der forstår, hvordan det kan være at leve med eller efter kræft. Det sociale fællesskab er en vigtig del af tilbuddet.
Der er ingen tilmelding, du møder bare op.