At få kræft kan være en stor belastning både fysisk og mentalt. Både under og efter sygdomsforløbet er det almindeligt at opleve angst, svære tanker og manglende overskud.
Med afsæt i nyere psykologisk forskning i mental robusthed (resilliens) tilbyder Kræftens Bekæmpelse derfor kurset: ”Træn din mentale robusthed” til kræftpatienter. Mental robusthed dækker over det at kunne klare sig på trods af svære belastninger i livet. På kurset arbejder du med egne styrker og værdier, dit netværk og din indflydelse på eget liv.
Målet er, at du undervejs og efter endt kursus oplever større indblik i din mentale robusthed og flere handlemuligheder i livet med kræft. Kurset er en blanding af oplæg, øvelser og erfaringsudveksling om robusthedstræning. Derudover lægges der op til, at du arbejder med øvelserne mellem de enkelte kursusgange.
Kursusforløb:
1.
Den 1/9 kl. 13.00 - 15.30
Den tabte helhed og balance i livet
· Hvad er mental robusthed?
· Balancen mellem sygdom og hverdagsliv.
2.
Den 8/9 kl. 13.00 - 15.30
Forandringer i livet
Et undersøgende blik på egne reaktionsmønstre
· Hvordan har kræften påvirket dit liv og hvad er mest relevant at arbejde med på dette kursus?
3.
Den 22/9 kl. 13.00 - 15.30
Et kritisk blik på personlige bekymringer
· Kontrol, indflydelse og vilkår. Hvad bruger du din tid på?
· Øvelser i at tackle uhensigtsmæssige tanker.
4.
Den 6/10 kl. 13.00 - 15.30
Værdier og mening
· Afklaring af egne værdier og meningsfulde aktiviteter.
· Barriere i forhold til at leve et mere værdibaseret og meningsfuldt liv.
5.
Den 20/10 kl. 13.00 - 15:30
Accept
· Hvordan rummes svære livsvilkår?
6.
Den 3/11 kl. 13.00 - 15.30
Egenomsorg
· Hvilke forventninger har du til dig selv og hvordan støtter du dig selv bedst?
7.
Den 17/11 kl. 13.00 - 15.30
Netværket
· Hvordan kan man skabe et mere støttende netværk?
8. Den 24/11 kl. 13.00 - 15.30
Styrker og værdighed
· Større klarhed om egne styrker og hvordan de kan bruges fremadrettet.