Om læsegruppen
Vi ved, at litteraturen kan noget særligt når vi deler den med hinanden. Når vi mødes i gruppen vil bibliotekets læseguide læse højt af noveller og digte, og undervejs taler vi om det, teksten sætter i gang hos os. Det kan være tanker, følelser, minder og genkendelser.
Læsegruppen er baseret på metoden guidet fælleslæsning.
Godt at vide om fælleslæsningen:
- Du skal ikke forberede noget hjemmefra
- Fælleslæsningen handler ikke om sygdom
- Du behøver ikke være vant til at læse
- Du behøver ikke at kende til litteratur
Hvem kan deltage?
Alle berørt af kræft kan deltage i gruppen. Det gælder både, om du har eller har haft kræft, er pårørende eller har mistet en til kræft.
Tid og sted
Læsegruppen mødes i Kærftårdgivningen i Odense. Vi mødes 5 gange i en gruppe med maks 10 deltagere.
Første mødegang er onsdag d. 21. oktober kl. 15.30-17.00. De andre mødegange er:
- Onsdag den 28. oktober
- Onsdag den 4. november
- Torsdag den 12. novmeber
- Onsdag den 18. novmeber
Der serveres altid kaffe/the/vand og snack.
Tilmelding
Det kræver tilmelding at deltage.
Du kan tilmelde dig her på siden.