Spring navigation over

Netværksgruppe for kvinder midt i livet

Har du været eller er du i et brystkræftforløb? - Så er dette netværk måske noget for dig.

Er du kommet igennem et brystkræftforløb eller er du i behandling og trænger du til et sted, hvor du kan mødes med andre kvinder der står det samme sted i livet som dig?

Har du lyst til at blive mødt i det, der fylder i et hverdagsliv med en brystkræftdiagnose - det kan være efterbehandling, fysiske og psykiske senfølger, overgangsalder, arbejdslivet efter kræft, bekymringer om tilbagefald, sexliv, børn, venskaber og familie - eller dét ikke at ligne sig selv mere (indre/ydre).

Vi mødes til netværkscafe sidste tirsdag i hver måned fra kl. 17.00-19.30.

2. halvår 2026 ligger på følgende datoer

  • 29. september
  • 27. oktober
  • 24. november

Cafeen er gratis og der er ingen tilmelding.

Der vil blive serveret kaffe, te og frugt.

Forventninger til dig?

Åbenhed, nysgerrighed, ønske om at bidrage med dine vinkler, udfordringer, oplevelser og møde andres fortællinger med respekt og rummelighed. 

Vi definerer i fællesskab formål og indhold fra gang til gang.

Vi håber at møde dig!

Lone, lonebangmoeller@gmail.com, mobil: 3093 9111

Pia, piaklokker@gmail.com, mobil: 2639 2495