Spring navigation over

Informationsmøde om nye frivilligjobs i Kræftrådgivningen i Køge

Vi har brug for engagerede frivillige, der har lyst til at være en del af et meningsfuldt fællesskab og gøre en forskel for andre.

Vi er nye i byen – vil du være med?

Kræftens Bekæmpelse åbner en ny kræftrådgivning i starten af 2027 på Lykkebækvej 16 A i Køge. Her tilbydes mennesker berørt af kræft, støtte, rådgivning og et frirum i en svær tid.

Til det har vi brug for engagerede frivillige, der har lyst til at være en del af et meningsfuldt fællesskab og gøre en forskel for andre.
Vi inviterer derfor til informationsmøde, torsdag d. 17. september, kl. 12.00 -15.00, 
hvor du kan høre mere om de forskellige frivilligjobs og om hverdagen i den nye kræftrådgivning.
Du får indblik i, hvad de enkelte roller indebærer, og hvordan du bliver klædt godt på til opgaven.

Frivillig på dine præmisser – fra 1 til 5 timer om ugen

Hos os kan du være frivillig på en måde, der passer til dit liv og din hverdag.
Du kan vælge frivilligopgaver alt fra værtsfrivillig, sygehusfrivillig, bagefrivillig og meget mere, alt fra 1 til 5 timers ugentligt engagement. Vi hjælper dig med at finde en rolle, der matcher dine kompetencer, interesser og tidsrammer.
Oplæring i visse af frivilligrollerne vil ske i Kræftrådgivningen i Roskilde

Alle er velkomne

Uanset om du allerede overvejer at blive frivillig, har personlig erfaring med kræft, eller blot er nysgerrig, er du meget velkommen.
Du forpligter dig ikke til noget ved at deltage – mødet er din mulighed for at stille spørgsmål og mærke efter, om frivilligt arbejde i Kræftens Bekæmpelse er noget for dig.

Hvis du har spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Kræftrådgivningen på telefon 70 20 26 48 eller pr. mail roskilde@cancer.dk