Håb er en afgørende del af menneskelivet. I modsætning til dyrets stræben knytter menneskets håb sig ikke blot til sanselig nydelse og biologisk overlevelse, men også til etiske værdier og eksistentiel mening. Uden håb går menneskelivet i sidste instans i stå - men hvad vil det egentlig sige at håbe?
I dette foredrag vil Kresten bruge Kierkegaards skel mellem det æstetiske, det etiske og det religiøse til at sige noget om menneskelivets forskellige måder at håbe på. Kresten vil også forsøge at sige noget om, hvad en alvorlig, livstruende sygdom betyder for den enkeltes mulighed for at holde fast i håbet.
Tilmelding
Det kræver tilmelding at deltage i foredraget.
Du kan tilmelde dig her på siden.
Alle er velkomne - både alene eller sammen med andre.
Aktiviteter i Knæk Cancer-ugen
Udover foredraget kan du denne torsdag også deltage i kreative værksteder, samtalesalon, spisning og lysceremoni.