Spring navigation over

Netværk for mænd der har eller har haft prostatakræft

I denne gruppe kan du møde andre mænd med prostatakræft. Her udveksler vi erfaringer, tanker og følelser i forbindelse med at have sygdommen.

I gruppen drøftes aktuelle emner med baggrund i ønsker fra deltagerne. Især vil vi dele oplevelser om fysiske og psykiske følger af det at have prostatakræft. Møderne begynder med kaffe og fælles samvær. 

Praktisk information:

Gruppen mødes i Kræftrådgivningen i Viborg den tredje torsdag i måneden med to frivillige, mandlige gruppeledere fra kl. 18.30 - 20.00. 

Har du lyst til at deltage i gruppen og møde andre mænd med prostatakræft, skal du starte med at have en afklarende samtale med en rådgiver. Du kan kontakte rådgivningen for at aftale en tid på telefon 70 20 26 63.

Vi ser frem til at møde dig!