Grupper og netværk for kræftpatienter
Her finder du aktuelle grupper og netværk for kræftpatienter i Kræftrådgivningen i Odense
Gruppen for mennesker med kronisk, uhelbredelig kræft er en fortløbende gruppe for dig, der har fået at vide, at du ikke kan helbredes for din kræftsygdom.
Gruppen ledes af to rådgivere og mødes hver anden tirsdag i lige uger. Du har mulighed for at deltage i op til et halvt år.
I gruppen har du mulighed for at møde ligestillede, der befinder sig i en situation, som minder om din. Dette kan give mulighed for en oplevelse af forståelse, som man ikke nødvendigvis finder hos sine nærmeste.
Der er mulighed for at tale om alt, også de følelser og tanker, som man måske har svært ved at åbne op om over for ens nærmeste.
Tilmelding:
For at deltage i gruppen skal du først have en afklarende samtale med en af Kræftrådgivningens rådgivere. Sammen vil I finde ud af om gruppen er noget for dig.
Når du bliver tilmeldt, skrives du på interesseliste og bliver kontaktet, når der er en ledig plads i gruppen.
For mere information eller tilmelding kontakt Kræftrådgivningen Odense på tlf.: 70 20 26 87eller e-mail odense@cancer.dk
Har du lyst til at være fysik aktiv under/efter behandling og lære din krop at kende igen?
I Proof of Life har vi et mål; At genvinde styrken i og tilliden til vores hårdt prøvede kroppe. Vi har personlig erfaret, at vi gennem fysisk træning og social samvær kan genskabe troen på vores egen kunnen, få mere overskud i hverdagen og nemmere komme videre i livet.
Vi mødes en gang om ugen til fysisk træning, som kan være alt fra løb, yoga og styrketræning til stikbold. Vi har faste trænere tilknyttet, i både Odense og Svendborg, som differentierer træningen efter behov. Sammen motiverer vi hinanden til at nå vores mål.
Vi deltager i forskellige løb og arrangementer, og alle kan være med uanset fysisk form. Vi starter der, hvor du er.
For mere information eller tilmelding skriv til os på e-mail: odense@proofoflife.dk eller svendborg@proofoflife.dk
Denne gruppe er for mænd, der er eller har været kræftramte eller som har været berørt af kræft på anden vis. Vi mødes omkring hygge, temaer og fælles interesser, hvor det primære fokus er samvær hver tredje tirsdag i måneden. Kræften er sjældent vores hovedoverskrift, men der er altid plads til at tale om de ting, der er svært.
Vores arrangementer omfatter alt fra madlavning, øl smagning, foredrag, fodbold på storskærm, udflugter mm. Der kan ved enkelte arrangementer være betaling for egen mad og drikke.
Gruppen er selvkørende, hvilket vil sige, at gruppen ikke ledes af en professionel rådgiver, men af frivillige mænd.
For mere information eller tilmelding kontakt Kræftrådgivningen i Odense på e-mail: odense@cancer.dk eller tlf.: 78 79 73 78.
Der er mulighed for at få en personlig samtale med en frivillig mentor, som selv har været igennem et sygdomsforløb med brystkræft. Det kan være af værdi at møde andre, som er i en lignende situation og få lejlighed til at gå i dialog om de mange spørgsmål, som kan melde sig, når man får en diagnose med brystkræft.
Du kan tilmelde dig en personlig samtale ved at kontakte Kræftrådgivningen i Odense på tlf. 70 20 26 87 eller send en mail til odense@cancer.dk
På Facebook faciliterer Ung Kræft denne gruppe, der er et fællesskab for unge, der har eller har haft kræft i alderen 18-39 år.
Her kan du dele og søge erfaringer, tanker og viden om alt det svære, du står i.
Du kan bruge gruppen til det, du har brug for: Del din historie, snak om sygdomsforløb, senfølger og få gode råd. Du kan også give tankerne frit løb eller være fluen på væggen.
I Facebookgruppen deler Ung Kræft også relevante aktiviteter og tilbud til unge, der har eller har haft kræft.
Du kan finde gruppen her: