Ældre lægemiddel kan blive ny behandling af blærekræft

I dag er kemoterapi med platin standardbehandling til patienter med blærekræft med spredning. Mange kan imidlertid ikke tåle platin, og dem, der får den, oplever typisk, at den virker et stykke tid, men at kræften på et tidspunkt udvikler modstandsdygtighed.

Derfor er der i høj grad brug for nye behandlingsmuligheder, og resultaterne i den nye undersøgelse viser, at lægemidlet Irofulven er et godt bud.

- Vores resultater peger på, at Irofulven kan blive et effektivt lægemiddel for ca. 20 pct. af blærekræftpatienter, også dem, der ikke kan tåle platinbehandling, eller hvor kræften er blevet modstandsdygtig, siger Zoltan Szallasi, der er gruppeleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og medforfatter til den nye undersøgelse.

Læs mere om blærekræft:

Blærekræft

Personlig medicin

Det nye resultat er et eksempel på såkaldt personlig medicin, hvor viden om kræftcellernes særlige egenskaber kan vise vej til medicin, der virker på netop disse kræftceller.

Irofulven virker på kræftceller med en særlig fejl i DNA-reparationssystemet, kaldet NER (nucleotide exicision repair). Derfor valgte forskerne at afprøve midlet på blærekræft, hvor en høj andel af patienterne har en genmutation, der medfører NER.

- Hos raske mennesker har cellerne effektive DNA-reparationssystemer, der reparerer eventuelle skader, så cellerne kan dele sig med nye nøjagtige kopier af modercellen. Kræftceller derimod slukker for et eller flere af disse DNA-reparationssystemer. Det betyder, at kræftcellerne kan dele sig ukontrolleret og skabe nye mutationer. Men det gør dem også sårbare over for kræftbehandling som Irofulven, der netop virker ved at skabe DNA-skader, som kun kan repareres ved hjælp af NER-reparationssystemet, forklarer Zoltan Szallasi.

Læs mere om personlig behandling:

Personlig behandling

Lovende resultater i laboratoriet

Han og kollegerne har afprøvet Irofulven i laboratoriet, både på blærekræftceller med den særlige genmutation og i mus. Resultaterne var lovende, også hos kræftceller, der var resistente over for platin.

Næste skridt vil være at afprøve lægemidlet på patienter med blærekræft. Irofulven er et forsøgslægemiddel og er tidligere blevet afprøvet på patienter med forskellige kræftformer, men der har ikke været fokus på NER.

- Tidligere forsøg med Irofulven har vist, at lægemidlet ikke har nogen særlig effekt på flertallet af patienter, men det virker på nogle, og med vores undersøgelse viser vi, at det formentlig har været patienter, hvor kræftcellerne har en fejl i NER-reparationssystemet, siger Zoltan Szallasi.

Et enkelt princip

Han sammenligner resultatet med de såkaldte PARP-hæmmere, en nyere kræftbehandling, der har skabt en revolution for nogle patienter med æggestokkræft. PARP-hæmmerne virker ved at blokere ’reparationsproteinet’ PARP. Når det sker, dør kræftcellerne, fordi fejlene hober sig op.

- Det er egentlig et meget enkelt princip. Vi kigger efter en særlig egenskab hos kræftcellerne og undersøger, om der er et lægemiddel, der dræber celler med netop denne egenskab, siger Zoltan Szallasi.

- PARP-hæmmerne er en rigtig god behandling med få bivirkninger. Jeg tror, at Irofulven på samme måde kan blive en effektiv behandling mod blærekræft, og at vi om nogle år kan møde mennesker, der lever på grund af den behandling, siger Zoltan Szallasi.

Den nye undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Clinical Cancer Research.

Find den videnskabelige artikel her:

Clinical Cancer Research