Facebook
Twitter
LinkedInHer kan du se de mest populære sider blandt fagfolk på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Behandling af bryst- og lungekræft haltede i COVID-19-året 2020 - og den diagnostiske udredning tog et bekymrende dyk
Andelen af forløb i det diagnostiske pakkeforløb, der blev gennemført inden for den lægefagligt begrundede forløbstid tog et markant dyk i tre af de fem regioner i 2020. "Det vil vi gerne have en forklaring på", siger Jesper Fisker
Trods COVID-19 epidemiens bratte nedlukning af det danske samfund i foråret 2020 og det omgående voldsomme dyk i antallet af patienter, der blev henvist til kræftudredning, så lykkedes det for det hårdtarbejdende personale på landets kræftafdelinger at håndtere alle de henvisninger, der løb ind i resten af COVID-19 året, viser Sundhedsstyrelsens Årsrapport 2020 - Monitorering af pakkeforløb for kræft, der offentliggøres i dag.
Forløbstiderne for de 33 organspecifikke kræftpakker har været målt siden 2013, og sammenlignes normalt fra år til år. Men da regionerne i 2019 gik over til at indberette data i en ny version af Landspatientregisteret, er der huller i 2019-data, der gør, at 2020-tallene skal sammenlignes med 2018-niveauerne, og en direkte sammenligning sker derfor med noget forbehold.
Overordnet set ser forløbstallene tilfredsstillende ud for de organspecifikke kræftpakker, mener Kræftens Bekæmpelses administrerende direktør Jesper Fisker, der roser personalet på kræftafdelingerne for at gøre en stor indsats for at holde kræftpatienter fri for de negative effekter af COVID-19 epidemien. Pakkeforløbstiderne ligger for de fleste kræftsygdomme i de fleste regioner omkring 80%, hvilket betyder, at 80% af patienterne kommer i gang med deres behandling inden for den lægefagligt begrundede tidsfrist, efter de har fået diagnosen.
-Naturligvis så vi gerne, at tallet var 100% men i et år med så stort et ekstra pres på sundhedsvæsenet er det her ret godt gået, siger han.
Vi har i forvejen blikket rettet mod Region Sjælland, hvor tusindvis af kvinder ikke bliver kaldt til screening for brystkræft inden for den lovpligtige tidsfrist. Det er heldigvis i udgangspunktet raske kvinder, men næsten halvdelen af de kvinder, der HAR brystkræft, må også vente for længe på at få den fjernet. Det er bare ikke godt nok.
Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse
Kvinder med brystkræft venter for længe
Der er dog også områder, hvor forløbstallene bekymrer. Fx får kun 53% af kvinder med brystkræft i Region Sjælland fjernet kræftknuden inden for den fastsatte forløbstid på 27 dage. Resten må vente længere.
-Vi har i forvejen blikket rettet mod Region Sjælland, hvor tusindvis af kvinder ikke bliver kaldt til screening for brystkræft inden for den lovpligtige tidsfrist. Det er heldigvis i udgangspunktet raske kvinder, men her kan vi også se, at næsten halvdelen af de kvinder, der får påvist en brystkræftknude, må vente for længe på at få den fjernet. Det er bare ikke godt nok, siger Jesper Fisker.
På tværs af landet må også patienter med lungekræft vente længere, end lægerne anbefaler, før de bliver opereret eller modtager strålebehandling.
Region Syd bedst på lungekræft
Kun Region Syddanmark opfylder forløbstiderne for operation og strålebehandling af lungekræft – her lykkes det at behandle op mod 90% af patienterne inden for tidsfristen.
I de fire andre fire regioner er det kun mellem 56% og 71% af lungekræftpatienterne, der kommer i behandling til tiden, og det er lige nu særligt bekymrende, fordi der i store dele af 2020 blev henvist færre patienter til udredning for lungekræft - sandsynligvis fordi symptomerne på lungekræft - vedvarende hoste og hæshed - kan forveksles med COVID-19 symptomer.
-For lang ventetid på behandling er altid kritisk, når man har kræft, men overlevelsen af lungekræft er i forvejen dårlig, og hvis man har fået sin diagnose sent, så er for lang ventetid på behandling jo helt uacceptabelt, siger Jesper Fisker.
Et andet behandlingsområde, der ser ud til at halte på tværs af regionerne er operation for prostatakræft, hvor patienter i alle regioner venter længere end de 50 dage, som er den lægelige anbefaling for almindelig prostatakirurgi. I en årrække har der været disse lange forløbstider på prostataområdet, og ingen regioner er rigtigt i mål.
- Der er behov for at se på dette område. Måske kan diagnostikken spille en rolle. Der skal fokus på at få indført MR-scanning i diagnostikken af prostatakræft. Vi har derfor spurgt Danske Regioner, hvor langt de er med den indsats, siger Jesper Fisker.
Udredning af patienter med uklare symptomer tog et dyk
I Sundhedsstyrelsens rapport findes også overvågningen af forløbstiderne af de diagnostiske pakkeforløb. Det er de udredningsforløb, som tilbydes til patienter med uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom – sygdom der kan være kræft.
På dette område måler Sundhedsstyrelsen den tid, der går fra patienten bliver henvist til den diagnostiske udredning og indtil til pakken af undersøgelser efter lægens vurdering er slut. Og her dykker kurverne brat fra 2018 til 2020 i Region Sjælland og Region Nordjylland og i mindre grad i Region Midtjylland, hvor antallet af forløb til gengæld er faldet. Et dyk Jesper Fisker undrer sig over.
-Vi burde ikke se de dyk i tre af de fem regioner, og det vil vi bede om at få en forklaring på. De diagnostiske pakkeforløb er afgørende for de patienter, der ikke kommer til lægen med klare, organspecifikke symptomer, der giver adgang til en kræftpakke og som sikrer en vis hastighed i både udredning og behandling. Patienter, der henvises til de diagnostiske pakkeforløb har også brug for, at få udredt deres symptomer, så en evt. mistanke om kræft kan blive bekræftet eller afvist. En tidlig diagnose er afgørende, når man skal behandles for kræft, og vi ved, at der er patienter, der taber vigtige uger og måneder, mens de venter på at blive udredt, siger Jesper Fisker.