Gå til sygdomsliste

Da de oversete patienter kom frem i lyset

22-02-2022
De overlever tarmkræft, men døjer med senfølger efter operationen. Danske læger har udviklet et redskab til at finde patienter, der har brug for hjælp til senfølger efter endetarmskræft. Redskabet er oversat til 35 sprog og bruges i dag i hele verden. Det er resultatet af forskning, som Kræftens Bekæmpelse støttede helt tilbage i 2007 - og som fik en gruppe oversete patienter frem i lyset.
Katrine J. Emmertsen

Katrine J. Emmertsen var som ung læge med til at rette spotlyset mod en patientgruppe, som ingen vidste fandtes. De havde overlevet kræft, men de led i stilhed med deres senfølger. Foto: Julie Meldhede Kristensen


Redskabet er egentlig ganske enkelt: Et lille spørgeskema med fem spørgsmål, som patienten kan udfylde på et par minutter, og lægen derefter også hurtigt kan aflæse.

Redskabet hedder LARS-scoren, hvor LARS står for Low Anterior Resection Syndrome, som er den engelske betegnelse for en række symptomer, man kan få efter en operation for endetarmskræft.

- LARS-scoren fortæller hurtigt, om patienten har problemer med tarmen i en grad, så det påvirker livskvaliteten, fortæller Katrine J. Emmertsen, overlæge på Mave- og Tarm Kirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers.

Det var hende, der som ung læge stod bag forskningsprojektet sammen med bl.a. sin vejleder, professor Søren Laurberg. De fik støtte fra Kræftens Bekæmpelse i 2007 til at undersøge, hvordan patienterne havde det efter operation for endetarmskræft.

Resultatet af undersøgelsen førte til udviklingen af LARS-scoren.

Læs historien om forskningsprojektet, der fik en gruppe oversete patienter frem i lyset:

Da de oversete patienter kom frem i lyset