Gå til sygdomsliste

Kræftpatienter, der bor alene, kan være mere sårbare

19-05-2022
Hvordan støtter vi alene-boende kræftpatienter bedst muligt? Det et af temaerne, når knap 100 frivillige og ansatte i Kræftens Bekæmpelse drøfter kræft og sårbarhed på stor temadag i dag.

Et stigende antal seniorer bor alene og er glade for det. Men det kan give særlige udfordringer, hvis man får kræft. Arkivfoto

Hvis den ene i et ægtepar rammes af kræft, så hjælpes man ad. Både med at komme i bad, få noget at spise eller tænde for tv’et. Der bliver lagt et tæppe over den syge ægtemand i sofaen, og man taler lidt om dagen, der er gået. Om de følelser, der fylder. Den mulighed har man ikke, hvis man rammes af kræft og bor alene.

Præcis den boform er stigende, og man anslår at fire ud af 10 mennesker over 65 år i dag bor alene. Det er mange i Danmark, men det er også en global tendens. Derfor er det vigtigt at undersøge, hvordan det er at bo alene og være alvorligt syg. 

Det fortæller Rikke Sand Andersen, antropolog og professor på Aarhus Universitet. Hun og hendes kollegaer har i en periode på 14 måneder fulgt 24 kræftpatienter, der alle bor alene. På baggrund af mere end 100 interviews har de fået detaljerede oplysninger om deres hverdage med kræft.

Der er grelle eksempler på patienter, som ikke får den hjælp og støtte, de har brug for, siger Rikke Sand Andersen, som i dag holder oplæg på Kræftens Bekæmpelses store temadag om sårbarhed.

- Mange af de mennesker, der bor alene, er glade for deres liv og har store sociale netværk, men der er også grelle eksempler på patienter, som ikke får den hjælp og støtte, de har brug for, siger Rikke Sand Andersen, der i dag, torsdag, holder oplæg om sin forskning på Kræftens Bekæmpelses store temadag om sårbarhed.

- Det har været patienter, der har ligget i sengen uden at kunne komme op. Nogle er faldet, andre har spist for lidt – og har svært ved at holde hjemmet rent. Eller også har de ikke har fået børstet tænder i alt for lang tid. Hjemmepleje er jo punktpleje, og det kan være livsforandrende og svært at bo alene og have en svækket krop – også selvom man har familie, venner og endda en partner, siger Rikke Sand Andersen.

Plejeopgaver tilbage hos familierne

I tresserne tog velfærdssamfundet mange plejeopgaver under vingerne, som ellers traditionelt lå hos familierne. Men de senere år har vi oplevet, at flere opgaver lige så stille flyttes tilbage i familiens skød, forklarer Rikke Sand Andersen. 

I dag udskrives kræftpatienterne nemlig tidligere og tidligere, flere tilbydes ambulant behandling og tilbringer mere tid i hjemmet. Det lægger pres på de pårørende, men det kan også ramme de alene-boende kræftpatienter hårdt.

- I gamle dage lå meget af den omsorg, der handlede om at passe og pleje de syge ældre i familierne.  Man sørgede for, at de ældre blev badet, fik mad, og at der blev gjort rent. Men for mange familier føles det i dag ikke længere naturligt at have det ansvar. Både fordi velfærdsstaten i tidligere tog sig af den slags opgaver, men også fordi kvinderne er kommet på arbejdsmarkedet, og der ikke er tradition for, at man bor sammen på tværs af generationer mere. Vores familieliv er anderledes, vi har ikke tid, og værdierne har ændret sig, fortæller Rikke Sand Andersen.

Der kan opstå ’strukturel sårbarhed’, der kan ramme ellers ressourcestærke kræftpatienter. De kan opleve udfordringer i deres sygdomsforløb, fordi de bor alene

Rikke Sand Andersen, antropolog, professor fra Aarhus Universitet

Ny gruppe er ’strukturelt sårbare’

Man kan tale om en form for ’strukturel sårbarhed’, der kan ramme ellers ressourcestærke kræftpatienter, men som så kan opleve udfordringer i deres sygdomsforløb, fordi de bor alene, siger Rikke Sand Andersen.

- Det er mennesker, vi ikke normalt vil kendetegne som sårbare, men som bliver det i deres kræftforløb, da der opstår ekstra arbejde med at koordinere transport eller i forhold til at bede om hjælp til indkøb, vasketøj, kørsel til undersøgelser, rengøring og nogle gange et ekstra bad mv.

Rikke Sand Andersens iagttagelser stemmer desværre overens med Kræftens Bekæmpelses egne erfaringer. I ”Hvidbog om ulighed i kræft” er det at bo alene også beskrevet som en selvstændig risikofaktor for at blive sårbar i kræftforløbet.

- Kræftpatienter, som bor alene, er dårligere stillede i hele kræftforløbet. Jeg glæder mig til at drøfte det vigtige emne på dagens temamøde, fortæller Else Carlstedt, faglig koordinator for Kræftens Bekæmpelse Navigator-tilbud.

Det fortæller Else Carlstedt, rådgivningsleder og faglig koordinator for Kræftens Bekæmpelse Navigator-tilbud til socialt sårbare kræftpatienter.

- Kræftpatienter, som bor alene, er dårligere stillede i hele kræftforløbet. Kræftsygdommen opdages senere, de har sværere ved at kommunikere med personalet, de får dårligere hjælp efter behandlingen og har generelt en dårligere overlevelse.

- Det skaber ulighed og er en stor udfordring, som vi er meget opmærksomme på i vores Navigator-tilbud til socialt sårbare kræftpatienter og i vores øvrige patientstøttetilbud til kræftpatienter og pårørende. Jeg glæder mig til at drøfte det vigtige emne på dagens temamøde, fortæller Else Carlstedt, Kræftens Bekæmpelse.

Rikke Sand Andersen holder i dag et oplæg for knap 100 frivillige og ansatte i Kræftens Bekæmpelse om kræftpatienter, der bor alene og hvad det betyder for deres sårbarhed.

På temadagen deltager ud over Rikke Sand Andersen også socialsygeplejerske Lene Bruun Damgaard, hospitalsimam Ahmet Polat samt frivillig tovholder for Navigator-tilbuddet i Region Hovedstaden Hanne Zeltner.

Data om forskningsprojektet

I forskningsprojektet har Rikke Sand Andersen og hendes kolleger i en periode på 14 måneder fulgt 24 kræftpatienter, der alle bor alene i. Der er i den periode lavet mere end 100 interviews, der har givet dem detaljerede oplysninger om hverdagen med kræft.  

Rikke Sand Andersen har fået en bevilling fra Knæk Cancer til sit forskningsprojekt. Det forventes afsluttet i slutningen af 2023

Hvad er Kræftens Bekæmpelses Navigator-tilbud?

Hvis en kræftpatient har et særligt behov for støtte i kræftforløbet, er det muligt at få en frivillig Navigator gennem Kræftens Bekæmpelse. Det kan være, hvis man ikke har nære pårørende – men det kan også være, hvis er meget alene med opgaven og har svært ved at overskue de mange aftaler, undersøgelser, behandlinger.

En Navigator kan tage med på sygehuset, på kommunen eller lytte til dig og dele tanker og bekymringer. Tilbuddet henvender sig til kræftpatienter, som savner ressourcer til at håndtere sygdomsforløbet på egen hånd.

Find info om Kræftens Bekæmpelses Navigator-tilbud