Gå til sygdomsliste

Nyt redskab skal give bedre vurdering af bivirkninger og livskvalitet

09-07-2021
Kræftens Bekæmpelse støtter ny forskning, der skal integrere patienternes perspektiv i et system til at vurdere bivirkninger ved nye strålebehandlinger.

Den nye forskning bygger på et stort datamateriale fra over 2.000 patienter, der har deltaget i et internationalt studie af stråleterapi mod livmoderhalskræft (Embrace) og løbende har svaret på spørgsmål om livskvalitet og senfølger. Arkivfoto: Colourbox

Stadig flere overlever kræft, og dermed er der også stadig flere mennesker, der lever med bivirkninger og senfølger af kræftsygdommen og behandlingen. Alligevel har læger og forskere ikke tilstrækkelige redskaber til at vurdere byrden af bivirkninger efter en behandling, og hvad den betyder for patienternes livskvalitet. Det fortæller hospitalsfysiker, professor ph.d. Kari Tanderup fra Aarhus Universitetshospital, der netop har modtaget støtte fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til et nyt forskningsprojekt.

Formålet med det nye projekt er derfor at udvikle et redskab – en score, som repræsenterer den totale byrde af bivirkninger efter en strålebehandling, og som kan bruges til at vurdere effekten af nye behandlingsformer.

- Kræftforskning handler ikke kun om at redde liv, det handler også om patienternes livskvalitet i livet efter kræft, siger Kari Tanderup og fortsætter:

Vi vil som forskere gerne skabe evidens for, at vi kan gå i nye retninger og skabe nye og bedre behandlinger, og derfor skal vi også blive bedre til at finde den reelle forskel mellem to behandlinger, herunder patienternes oplevelse af bivirkninger og deres betydning for livskvaliteten

Hospitalsfysiker, professor ph.d. Kari Tanderup

- Mange kliniske studier har fokus på at nedbringe mængden af bivirkninger, men vi mangler et godt instrument til at opgøre patienternes oplevelse af bivirkninger og livskvalitet, så vi kan se  forskel på byrden af bivirkninger ved to forskellige behandlinger. Det vil vi gerne udvikle i det nye projekt. Vi tror på, at denne score vil være mere relevant end de nuværende metoder til at måle bivirkninger.

Kari Tanderup forklarer, at man ofte blot opgør, hvor mange patienter der får  bivirkning efter en behandling. Eksempelvis hvor mange patienter der får diarré på et eller andet tidspunkt i ugerne/månederne/årene efter strålebehandling.

- Men fra patientens perspektiv er der meget stor forskel på at opleve diarré én gang i løbet af en lang periode og have diarré mere eller mindre kronisk. Vi er nødt til at se på, om en bivirkning bliver hos patienten og dermed bliver til en stor og vedvarende byrde, siger Kari Tanderup.

Data fra 2.000 patienter med livmoderhalskræft

Den nye forskning bygger på et stort datamateriale fra over 2.000 patienter, der har deltaget i et internationalt studie af stråleterapi mod livmoderhalskræft (Embrace) og løbende har svaret på spørgsmål blandt andet om livskvalitet og senfølger efter strålebehandlingen. For at udvikle en score på baggrund af data, bruges statistiske analyser, matematiske algoritmer og vurdering fra et panel bestående af patienter, læger, sygeplejersker og psykologer.

Læs om livmoderhalskræft:

Livmoderhalskræft

- I Embrace følger vi patienterne over en lang årrække, så vi har et stort materiale med patientrapporterede bivirkninger. Embrace handler om livmoderhalskræft og omfatter fortrinsvis bivirkninger i bækkenet. Vi forventer, at scoren kan anvendes også i forbindelse med andre strålebehandlinger mod underliv og bækken, siger Kari Tanderup.

- Vi vil som forskere gerne skabe evidens for, at vi kan gå i nye retninger og skabe nye og bedre behandlinger, og derfor skal vi også blive bedre til at finde den reelle forskel mellem to behandlinger, herunder patienternes oplevelse af bivirkninger og deres betydning for livskvaliteten, siger hun.

Læs om brachyterapi mod livmoderhalskræft:

Aarhus sætter nye standarder for behandling af livmoderhalskræft

 

Embrace

Hospitalsfysiker Kari Tanderup ses her sammen med lægerne Jacob Lindegaard (tv.) og Lars Ulrik Fokdal. De har udviklet indvendig stråleterapi til patienter med livmoderhalskræft på Aarhus Universitetshospital og har løbende stillet kvinderne spørgsmål om livskvalitet og senfølger. Jacob Lindegaard viser de plastiknåle, der bruges til behandlingen for at ramme kræftknuden præcist. Arkivfoto: Tonny Foghmar

Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen

Professor, cand.scient., ph.d. Kari Tanderup, Aarhus Universitetshospital (AUH), har modtaget 1.735.000 kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til projektet ’Patientens perspektiv i design af kliniske studier: kan den total byrde af bivirkninger bruges til at vurdere nye behandlingsformer?’ Projektet starter i 2022.

Læs om forskning støttet af Kræftens Bekæmpelse:

Kræftens Bekæmpelse støtter forskning med 100 mio. kr.