Gå til sygdomsliste

’Vi ved for lidt om de ældre kræftpatienter’

11-02-2020
Mange ældre kræftpatienter klarer sig dårligere end de yngre patienter. Men vi ved for lidt om hvorfor. Tåler de behandlingen dårligere? Får de slet ikke behandlingen tilbudt? Eller skaber andre sygdomme og et skrøbeligt helbred problemer? Eksperter efterlyser klare retningslinjer og bedre samarbejde.

Ældre patienter er en kompleks gruppe, men vi ved for lidt om, hvordan vi bedst behandler dem. Det betyder, at nogle risikerer enten ikke at få den optimale behandling eller få behandling, som forringer deres livskvalitet. Foto: Tomas Bertelsen

44 pct. af de danske kræftpatienter er fyldt 70 år, når de får stillet diagnosen, og antallet forventes at stige til mere end 50 pct. inden for de næste 20 år. Det sker fordi, vi lever længere, og da risikoen for kræft stiger med alderen, vil antallet af ældre patienter stige helt naturligt. 

Men sundhedsvæsenet er ikke gearet til at tage imod de ældre kræftpatienter. Det mener professor Jørn Herrstedt. I perioden 2013 -2017 var han leder af AgeCare på Odense Universitetshospital, et eliteforskningscenter i ældre og kræft.

- Det kan være vanskeligt for den enkelte læge, umiddelbart at udpege, hvem der kan tåle behandlingen, og hvem der ikke kan, siger professor Jørn Herrstedt. Foto: Ole Larsen

- Det kan være komplekst at tilrettelægge en personlig kræftbehandling til den enkelte ældre patient. En 80-årig lever i gennemsnit 10 år længere, men der er meget stor forskel fra patient til patient. En frisk 80-årig kan således leve betydeligt længere, mens en skrøbelig patient på 80 kun lever gennemsnitligt tre år mere, forklarer Jørn Herrstedt og fortsætter: 

- Med alderen stiger risikoen desuden for nedslidte organer og for flere sygdomme så som sukkersyge, KOL og hjertesygdomme, og det kan have betydning for, om patienten i det hele taget kan tåle kræftbehandlingen. Men det kan være vanskeligt for den enkelte læge umiddelbart at udpege, hvem der kan tåle behandlingen, og hvem der ikke kan.

- Vi har derfor brug for nogle enkle og konkrete retningslinjer, der fortæller lægerne, hvordan de ældre patienter bedst behandles, forklarer professor Henrik Ditzel. Foto: Odense Universitet

Mangler retningslinjer

Når kræftlægen i dag skal vurdere, om en patient kan tåle eksempelvis kemoterapi, operation eller strålebehandling, kan lægen – ud over at bruge sin sunde fornuft – støtte sig til internationale retningslinjer for at vurdere patientens generelle helbred.   

- Men den enkeltes patients helbred kan være vanskeligt at vurdere, og de internationale retningslinjer er ikke præcise nok. Vi har derfor brug for nogle enkle og konkrete retningslinjer, der fortæller lægerne, hvordan de ældre patienter bedst behandles. 

Det siger professor Henrik Ditzel, der i dag er leder af AgeCare. Sammen med sit forskningsteam har han netop modtaget 3,6 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamling til at undersøge, hvordan sådanne retningslinjer kan se ud.

Samarbejde om patienten

Henrik Ditzel og Jørn Herrstedt peger desuden på, at kræftlæger ikke altid er klædt godt nok på til at tage sig af ældres problemstillinger med eksempelvis flere kroniske sygdomme og et skrøbeligt helbred. Det er en læge med speciale i ældre derimod, en såkaldt geriater.

De mener derfor begge, at der på alle landets sygehuse bør være klinikker, hvor kræftlæger og geriatere samarbejder om de mest skrøbelige ældre. Geriateren kan lave en grundig vurdering af patienten og sammen med kræftlægen finde den bedste behandling. 

 - I vores projekt vil vi derfor også udvikle en metode, der kan bruges til dels at vurdere den ældres helbred og dels til at vurdere effekten af, at skrøbelige ældre bliver henvist til en ældremedicinsk vurdering, forklarer Henrik Ditzel.

Resultatet af en ældremedicinsk vurdering kan være, at lægerne får styr på patientens eventuelle andre sygdomme og medicinforbrug inden. Og måske vælger at forsøge at få patienterne i bedre form, inden de starter behandlingen op. 

- Hvis vi nu tager os lidt bedre tid med nogle af de ældre patienter, får dem stabiliseret, medicineret korrekt og styrket fysisk inden de starter kræftbehandlingen, kan de muligvis klare sig bedre gennem forløbet, forklarer Henrik Ditzel.

- Mange ældre kræftpatienter har flere andre problemstillinger end kræft, som man også er nødt til at tage i betragtning, siger Cecilia Lund, der er speciallæge i geriatri. Foto: Tomas Bertelsen

Sådanne samarbejder er vigtige for at forbedre behandlingen af de ældre kræftpatienter og har også være udgangspunkt for flere projekter landet over. Et af projekterne stod speciallæge i ældremedicin, Cecilia Lund, i spidsen for. Det har nu ført til etableringen af en klinik på Gentofte Hospital. Her tager Cecilia Lund og hendes kollegaer imod de ældre patienter, der har brug for hjælp til at komme igennem behandling. 

- Vi kan se, at det gør en forskel. Vi undersøgte for eksempel en ældre patient med lungekræft. Han følte sig svimmel, og det var begyndt generelt at gå ned ad bakke for ham. Vi fandt ud af, at han fik fem forskellige slags medicin for blodtrykket. Men hans blodtryk var for lavt, han led af væskemangel og havde desuden øresten, som vi fik manøvreret på plads, forklarer Cecilia Lund: 

- Vi fjernede en del medicin og satte ham i gang med genoptræning. Hans svimmelhed forsvandt, og han blev klart stærkere og oplevede, at han kunne håndtere langt mere i sin hverdag og dermed også kræftbehandlingen. Det er ofte en kombination af tiltag, som skal til. Det kræver specialviden, og at man sætter tid af til en grundig undersøgelse. På den måde kan vi hjælpe de ældre patienter til en bedre dagligdag og forhåbentlig en bedre overlevelse.

Læs: Skrøbelige ældre får hjælp til at klare kræftbehandling

I dag risikerer vi at overbehandle skrøbelige patienter, som får flere bivirkninger end gavn af behandlingen. Måske undlader vi også at behandle nogle alene på baggrund af patientens alder, selvom vedkommende kunne have haft gavn af behandlingen.

Jørn Herrstedt, professor i klinisk onkologi

Kræftmedicin testes ikke på ældre patienter

Jørn Herrstedt og Henrik Ditzel peger samtidig på en anden stor udfordring: vi ved ikke, hvordan kræftmedicin virker på de ældre patienter. En ældre krop vil nemlig reagere anderledes på medicinen, end en ung krop, fordi stofferne bliver optaget og omsat anderledes. 

- Når ny medicin skal afprøves i forsøg med patienter, er det yderst sjældent, at der er ældre patienter med i forsøget. Og hvis der er, så er deres helbred typisk meget bedre end den gennemsnitlige ældres. Det er problematisk, og resultatet er, at de ældre kan få uventede bivirkninger, siger Henrik Ditzel og Jørn Herrstedt supplerer:

- I dag risikerer vi at overbehandle skrøbelige patienter, som får flere bivirkninger end gavn af behandlingen. Måske undlader vi også at behandle nogle alene på baggrund af patientens alder, selvom vedkommende kunne have haft gavn af behandlingen.

Så igen er det op til den enkelte kræftlæge at vurdere patientens helbred og træffe et valg om behandling – og ikke mindst dosis. Hvis behandlingen eksempelvis består af to stoffer, er det så bedre at give en mindre dosis af begge stoffer, eller skal man hellere give fuld dosis af kun et stof?

Vi håber, at resultaterne vil danne baggrund for nye nationale retningslinjer for vurdering af ældre kræftpatienter. Sådanne retningslinjer findes i udlandet, men ikke i Danmark – endnu i hvert fal

Henrik Ditzel, professor og leder af AgeCare på Odense Universitetshospital

Her har et nyt studie fra Odense Universitetshospital med tarmkræftpatienter vist, at det har større effekt og færre bivirkninger at give to stoffer i lavere dosis end et stof i høj dosis. Modsat har et andet dansk studie vist, at når det gælder behandling af spredt modermærkekræft med immunterapi, så virker behandlingen faktisk bedre hos de ældre patienter end hos de yngre. Jørn Herrstedt er medforfatter til dette studie og forklarer, at lægen dog stadig skal vurdere, om den ældre patient vil kunne klare de alvorlige bivirkninger, som kan opstå. 

Stor fokus på forskning i ældre kræftpatienter

Både i udlandet og herhjemme er der efterhånden stor fokus på, hvordan de ældre kræftpatienter kan sikres en bedre overlevelse og livskvalitet. Bevillingen til AgeCare er foreløbig forlænget frem til 2023, og ved sidste års Knæk Cancer-indsamling gik 12,5 mio. til seks forskellige forskningsprojekter i bedre behandling til ældre kræftpatienter. Henrik Ditzel har store forhåbninger til det projekt, som de skal til at sætte i gang:

- Vi håber, at resultaterne vil danne baggrund for nye nationale retningslinjer for vurdering af ældre kræftpatienter. Sådanne retningslinjer findes i udlandet, men ikke i Danmark – endnu i hvert fald, slutter Henrik Ditzel.

Læs: Lægerne skulle overtale Jørn til behandling

Gode råd til ældre kræftpatienter
  • Hvis du fejler andet end din kræftsygdom, kan du bede om at få tjekket, om der er styr på behandlingen af de andre sygdomme.
  • Du kan bede om et medicintjek, hvis du får meget medicin. Jo mindre medicin du kan nøjes med, desto mindre er risikoen for, at kræftmedicinen ikke påvirkes af anden medicin (og giver færre bivirkninger).
  • Du skal fortælle din kræftlæge, hvis du tager alternativ medicin, fordi det kan påvirke kræftmedicinen.
  • Du kan spørge, om der findes en mere skånsom behandling (til ældre) med stort set samme effekt (som den, de yngre får).
  • Du kan spørge, om den behandling, du bliver tilbudt, er undersøgt hos ældre. Er der særlig risiko hos ældre?