Gå til sygdomsliste

Rapporter til fagfolk

Her kan du finde undersøgelser, analyser og videnskabelige artikler fra Kræftens Bekæmpelse. Du har mulighed for at søge på bestemte ord, på udvalgte områder og på særlige perioder.

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet i opfølgnings- og efterforløbet (2019)

27-11-2019
Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse fra 2019 sætter fokus på kræftpatienternes oplevelser i opfølgnings- og efterforløbet. Resultaterne viser bl.a., at mange kræftpatienter føler sig alene med ansvaret i opfølgningsforløbet, og at mange ikke får den nødvendige hjælp til at håndtere problemer og gener efter kræft.

Evaluering af navigatorprojektet

12-10-2018
Socialt sårbare kræftpatienter trives bedre, føler sig mindre belastede og bedre i stand til at handle i kræftforløbet efter 6 måneders hjælp og støtte fra en frivillig navigator. Det viser denne evaluering af Kræftens Bekæmpelses navigatorprojekt til socialt sårbare kræftpatienter.

Patientinvolvering på MDT-konferencer

06-02-2018
Kræftens Bekæmpelse har undersøgt, hvilke fordele det har, når patienten inviteres med på den multidisciplinære teamkonference (MDT-konference), hvor læger mødes for at drøfte behandlingsmuligheder. Undersøgelsen viser, at patientdeltagelsen øger lægernes faglige beslutningsgrundlag og rummer et stort potentiale for at inddrage patientens præferencer og synspunkter i valget af behandling.

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling (2017)

21-12-2017
Barometerundersøgelse Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse fra 2017 viser, at kræftpatienter generelt er tilfredse med sundhedsvæsenets indsats. Men resultaterne viser også, at der fortsat er uklarhed omkring det lægelige ansvar i behandlingen, at flere patienter har uopfyldte behov for information, hjælp og støtte, og at mange er utrygge ved at blive afsluttet fra sygehuset.

Socialt sårbare kræftpatienters behov for inddragelse i egen behandling, pleje og forløb, samt interventioner der sigter mod at fremme denne inddragelse

01-09-2017
Rapporten kortlægger international evidensbaseret viden om inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Studiet viser, at inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter i egen behandling, pleje og forløb er et underbelyst område i litteraturen.

Inddragelse på lige fod – oplevelser med og ønsker til inddragelse blandt socialt sårbare kræftpatienter

01-09-2017
Rapporten afdækker socialt sårbare danske kræftpatienters oplevelser og ønsker til inddragelse, ligesom den undersøger sundhedsprofessionelles erfaringer med at inddrage målgruppen. På baggrund af resultaterne følger en række anbefalinger i forhold til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter.

Kortlægning af danske initiativer til inddragelse af socialt sårbare patienter

01-09-2017
Rapporten kortlægger 24 danske initiativer til inddragelse af socialt sårbare patienter. Initiativerne opdeles i forskellige kategorier, som signalerer, hvor i patientens forløb og på hvilken måde, initiativet sætter ind for at understøtte inddragelsen.

Fokuseret erfaringsopsamling

01-08-2017
I Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud beretter patienter og pårørende jævnligt om forhold i forbindelse med undersøgelse, behandling og efterforløb, som ikke fungerer tilfredsstillende. Erfaringsopsamlingen viser, at patienter og pårørende ikke altid oplever sig tilstrækkeligt involveret i deres kræftforløb, og at de oplever utryghed i forbindelse med deres opfølgningsamtaler.

Patientansvarlig læge på sygehuse – en undersøgelse af kræftpatienters og lægers oplevelser

01-04-2017
Kræftpatienter har ofte komplekse forløb, som kræver specialiseret behandling på flere matrikler. I 2016 besluttede regeringen i Kræftplan IV, at alle kræftpatienter fremover skal have en patientansvarlig læge, som kan sikre sammenhæng og overblik i behandlingsforløbet. Kræftens Bekæmpelses har undersøgt kræftpatienters og lægers erfaringer med patientansvarlige læger.

Diskretion på sygehuse – en undersøgelse i Kræftens Bekæmpelses digitale brugerpanel

01-02-2017
Hver fjerde patient i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel har oplevet deres grænser for blufærdighed og privatliv overtrådt under indlæggelse, undersøgelse eller behandling på et sygehus. Patienterne giver 12 anbefalinger i forhold til diskretion på sygehusene.

Stemmer, vi glemmer – sorgramte danske skoleelevers oplevelse af sorgstøtte

01-09-2016
Stemmer, vi glemmer Hvert år mister omkring 2.000 danske børn en forælder. Børnene har forøget risiko for at underpræstere i skolen, udvikle depression og føle sig isoleret fra deres jævnaldrende. Kræftens Bekæmpelse har kortlagt danske elevers ønsker, behov og oplevelse af den støtte, de modtog, da de de vendte tilbage til skolen efter at have mistet en forælder.

En kortlægning af lymfødem i relation til kræft – epidemiologi, organisering og erfaringer

01-08-2016
En kortlægning af lymfødem i relation til kræft Lymfødem er én af de hyppigst forekommende senfølger efter kræftbehandling. Alligevel er sygdommen underprioriteret i den rehabiliterende indsats for kræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse har kortlagt lymfødem i relation til kræft og kommer med anbefalinger til at styrke indsatsen mod lymfødem.

Resultater pr. side

Viser 1-12 af 24

1 2