Gå til sygdomsliste

At være ung og få kræft

01-01-2015
Hvert år får omkring 500 unge mennesker i aldersgruppen 15-29 år at vide, at de har en kræftsygdom. Kræftens Bekæmpelse har undersøgt de unges behov og problemer under og efter sygdom og behandling. Resultaterne viser, at de unge møder et utidssvarende sundhedsvæsenet, som ikke har kendskab til eller kompetencer inden for de områder, som er unikke for de unge.
Unge sidder sammen i sofa

Fokus på unge kræftramte
Hvert år får omkring 500 unge mennesker i aldersgruppen 15-29 år at vide, at de har en kræftsygdom. At få en kræftsygdom er altid kritisk, men måske særligt kritisk for den unge, som samtidig står over for store beslutninger i forhold til uddannelse, karriere og familie.

Sundhedsvæsenet har ikke hidtil haft fokus på de særlige faglige problemstillinger og patientoplevede behov, som knytter sig til denne gruppe af unge patienter, men de seneste år er der nationalt såvel som internationalt kommet fokus på unge kræftramte, som en patientgruppe med særlige behandlings- og støttebehov.

At være ung og få kræft

For at fremme udviklingen og identificere potentielle indsatsområder har Kræftens Bekæmpelse i 2015 gennemført denne omfattende landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som afdækker de unges behov og problemer under og efter sygdom og behandling.

Resultaterne bekræfter, at de unge møder et sundhedsvæsen, der ikke har fokus på det hele menneske, og at de unge udgør en sårbar og belastet gruppe, som har særlige behov under og efter behandlingen.

At være ung og få kræft

Unge kræftramte savner at blive mødt som hele mennesker
Undersøgelsen viser, at en stor del af de unge er meget tilfredse med det forløb, de har været igennem, og at de har tillid til systemet og personalet. Dog viser resultaterne, at de unge møder et utidssvarende sundhedsvæsenet, som ikke har kendskab til eller kompetencer inden for de områder, som er unikke for de unge.

Min praktiserende læge tog mig ikke alvorligt, selvom jeg spurgte ham direkte om, jeg kunne have kræft. Han grinede bare og sagde, at det
skulle jeg ikke bekymre mig om, da jeg var så ung (22 år).

Ung kræftpatient

Resultaterne understreger, at der er store umødte behov i forhold til den psykosociale indsats, hvor dét at have en kræftsygdom sætter spor hos patient og pårørende både under og efter behandlingen. Den psykosociale indsats er således vigtig for at sikre de unges tilknytning til arbejdsmarkedet og et godt psykisk og fysisk helbred.

Undersøgelsen peger på, at der er behov for særlig opmærksomhed på: 1) henvendelse til læge og udredning af kræft, 2) organisering, 3) ansvar og sammenhæng under behandling, 4) selvstændighed og inddragelse i eget forløb, 5) kommunikation og samtaler, 6) helhedsorienteret hjælp og støtte, 6) sex, intimitet og kropsopfattelse, 7) pårørendes rolle og situation og 8) uddannelse og arbejde.

De unges egne råd til sundhedsprofessionelle

De unge i undersøgelsen blev bedt om at nævne de tre vigtigste områder, hvor forholdene for unge kræftramte skal forbedres. Her kan du se de hyppigste områder.

Information
At der før, under og efter behandling gives information tilpasset den unge om diagnosen, behandlingen og hele det forløb, de skal igennem, og om bivirkninger og senfølger. Desuden, at der gives information om tilbud særligt målrettet unge og om mulighederne for psykisk og fysisk hjælp og støtte.

Det psykiske
At de unge tilbydes psykisk hjælp og støtte under og efter behandling i forhold til håndteringen af deres tanker, følelser og bekymringer omkring dét at leve med kræft, fremtiden, døden, livskvalitet og kropsopfattelse.

Socialt netværk med ligesindede
At de unge får tilbudt mulighed for at indgå i et socialt netværk med (særligt) andre unge, nuværende eller tidligere kræftpatienter. Eventuelt som en mentorordning eller ved henvisning til Kræftens Bekæmpelses tilbud til unge med kræft.

Fysiske rammer
At de fysiske rammer under behandling på sygehus er ungdomsvenlige, hyggelige og pæne med mulighed for at ligge på enestue efter ønske.

Pårørende
At de unges pårørende inddrages undervejs i deres udrednings- og behandlingsforløb og tilbydes psykisk hjælp og støtte på lige fod med den unge. Dertil at den unge får hjælp til at håndtere kommunikationen med deres pårørende.

Efterforløb
At de unge, efter endt behandling, fortsat er i kontakt med sygehuset og kommer til kontrol. Derudover, at der tilbydes rehabilitering målrettet psykiske og fysiske behov hos den unge.

Omsorg
At der fra personalets side, særligt under behandling på sygehus, udvises omsorg i form af nærvær og opmærksomhed samt forståelse for den unge kræftpatients situation og hverdag, så den unge føler sig i trygge hænder.

Om undersøgelsen
Dette er den første nationale undersøgelse, som målrettet afdækker unge kræftramtes behov og oplevelser under udredning, behandling og i efterforløbet samt deres aktuelle livssituation. Undersøgelsen er designet som en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle diagnosticeret med kræft mellem 2009 til 2013 i alderen 15 til 29 år er inviteret. Rapporten bygger på svar fra de i alt 822 personer, som deltog i undersøgelsen.

Andre relevante sider

På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan du finde flere relevante sider om området.

Hvis du er ung

Ung kræft

Mødet med patienter og pårørende