Facebook
Twitter
LinkedInHer kan du se de mest populære sider blandt fagfolk på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
Spørgeskemaundersøgelse om forløbskoordination på kræftområdet
Forløbskoordinationen i praksis
Flere studier har vist, at patienter efterlyser bedre koordinering, mere gennemgående personale, og at nogen tager klart ansvar for deres forløb. For at forbedre disse forhold blev det i 2010 vedtaget at indføre forløbskoordinatorer på sygehusniveau for patienter med livstruende kræft- eller hjertesygdom.
Ifølge udmøntningsplanen for Kræftplan III og retningslinjerne for pakkeforløbene for kræft skal forløbskoordinatorfunktionen aftales, tilpasses og udvikles lokalt.
Kræftens Bekæmpelse har gennemført en spørgeskemaundersøgelse for at indsamle faktuelle beskrivelser af, hvordan forløbskoordinationsfunktionen udmøntes på de kliniske afdelinger, herunder den organisatoriske ramme, funktionsområder og styrker og svagheder.
Spørgeskemaundersøgelse om forløbskoordination på kræftområdet
Spørgeskemaundersøgelsens resultater og konklusioner skal ses i lyset af, at undersøgelsen er designet som en form for ”egenevaluering”, hvor forløbskoordinatorer beskriver egne arbejdsopgaver og oplevede positive effekter og barrierer.
Undersøgelsens overordnede konklusioner bevæger sig ind på det organisatoriske og driftsmæssige område omkring forløbskoordinationsfunktionen, og kan forhåbentlig inspirere Danske Regioner og andre, der arbejder med videreudviklingen af forløbskoordinationsfunktionen indenfor såvel kræft som andre sygdomsområder.
Spørgeskemaundersøgelse om forløbskoordination på kræftområdet
Positive effekter af forløbskoordinationsfunktionen
- Overordnet er der enighed blandt respondenterne om, at forløbskoordinationsfunktionen gør en positiv forskel for koordineringen af kræftpatienters forløb, og 59 % vurderer, at patientsikkerheden er forbedret
- Især fremhæves bedre information og vejledning af patienter, hurtigere forløb med mindre unødig ventetid i overgangene, bedre registrering og monitorering, der betyder, at fejl og utilsigtede hændelser hurtigere opdages og forebygges og et styrket tværfagligt samarbejde.
- Etableringen af samarbejdsaftaler mellem afdelinger, afsnit eller sygehuse fremstår som et særdeles vigtigt redskab, herunder muligheden for at booke tider direkte i andre afdelingers systemer. I praksis betyder det, at den henvisende afdeling med det samme kan informere patienten om tidspunktet for næste undersøgelse eller behandling.
- Der er gode erfaringer med, at forløbskoordinatorerne har fast telefontid, hvor patienter og samarbejdspartnere kan ringe og få information og vejledning. Dette aflaster resten af personalet, og for patienterne betyder det, at de altid kan få fat i en person, som kender til deres forløb.
Barrierer for forløbskoordinationsfunktionen
- Undersøgelsen peger på en række barrierer, som bør adresseres for at forløbskoordinationsfunktionens potentiale for at fremme patientsikkerhed i overgange udnyttes til fulde. Blandt andet risikoen for at funktionen bliver et "ekstra led", som komplicerer rettere end forenkler patientforløbene, hvis der ikke foreligger en tydelig ansvars- og kompetencefordeling imellem fagpersoner på de enkelte afdelinger.
- Ligeledes begrænses funktionen af organisatoriske barrierer. Blandt andet flaskehalse skabt af begrænset ambulant kapacitet, udfordringer i det eksterne samarbejde, problemer med registreringssystemerne og mangel på fælles journaliseringssystemer mellem sygehuse og sektorer.
- 27 % af respondenterne har ikke, eller ved ikke om de har, en funktionsbeskrivelse, hvilket giver anledning til uklarheder i forhold til målsætning og prioritering af arbejdsopgaver.
- Et kontinuerligt indtag af nye patienter betyder ofte, at planlægningen af nye pakkeforløb prioriteres over monitoreringen af igangværende patientforløb.
- På trods af at gældende retningslinjer fordrer, at forløbskoordinationsfunktionen er repræsenteret ved MDT konferencer, deltager 42 % sjældent eller aldrig.
- Koordineringen og monitoreringen af patientforløb, der afviger fra kræftpakkernes fastlagte trin udgør en særlig udfordring, som kræver øget organisatorisk bevågenhed.
- Enkelte respondenter har mødt modstand fra kolleger og samarbejdspartnere, når de agerer talerør for patienterne og påpeger fejl, mangler og uhensigtsmæssige patientforløb.
Forslag til forbedring af funktionen
- Respondenterne kommer med en lang række konstruktive forslag til ændringer og forbedringer af forløbskoordinationsfunktionen. Blandt andet at funktionen tænkes på tværs af afdelinger, så patienten kun har én forløbskoordinator gennem hele sit forløb, at fast repræsentation ved MDT-konferencerne vil sikre, at funktionen udnyttes optimalt og at en fast telefontid vil aflaste resten af personalet og virke som en kontaktfunktion for patienterne, der dermed sikres bedre adgang til information og vejledning.
- Samtidig fremhæves klare funktionsbeskrivelser, at ledelsen prioriterer arbejdet med kvalitetsudvikling og funktionens potentiale for at skabe kvalitetsforbedringer og etableringen af samar-bejdsaftaler mellem forskellige afdelinger for at sikre optimal koordinering af patientforløb og øget patientsikkerhed.
- Slutteligt efterspørges kurser eller temadage samt vidensdeling og faglig sparring med forløbskoordinatorer i andre afdelinger eller på andre sygehuse.
Om undersøgelsen
Spørgeskemaets 75 spørgsmål afdækker organisatoriske forhold, arbejdsopgaver og oplevede barrierer i opgavevaretagelsen. Ud fra Kræftens Bekæmpelses oversigt over enheder, der udreder og/eller behandler patienter med kræft blev 96 kliniske afdelinger identificeret.
Datasættet udgøres af 90 fuldt besvarede og 17 delvist besvarede spørgeskemaer fra 72 forskellige kliniske afdelinger, hvoraf nogle har indsendt flere spørgeskemaer.