Gå til sygdomsliste

Helbredt - men ikke rask

18-06-2018
I denne rapport beskriver Kræftens Bekæmpelse og Senfølgerforeningen de hyppigste senfølger hos kræftpatienter og kommer med otte anbefalinger, som kan mindske og lindre dem. Over halvdelen af alle kræftpatienter oplever senfølger efter at have fået kræft som voksne. De er helbredte for kræft – men de føler sig ikke raske.

Senfølger efter kræftsygdom og -behandling dækker over en række symptomer, helbredsproblemer eller funktionssvigt, som kan opstå umiddelbart i tilknytning til behandlingen eller flere år efter. For nogle er senfølgerne forbigående, for andre er de langvarige og i de værste tilfælde livslange.

Jeg føler mig på sin vis flov over, at jeg kan være så trist til mode og føle mig dårlig, når nu jeg er helbredt for kræft. Jeg er lykkelig over at have overlevet, men jeg føler nu, at jeg står alene med alverdens senfølger, som ingen rigtig kan eller vil forstå.

Kræftpatient

Risikoen for, at kræftpatienter får senfølger, er afhængig af selve kræftsygdommen, intensiteten og typen af behandling og en række andre faktorer. Ofte er senfølger en kombination af komplekse fysiske og psykosociale problemstillinger, som har stor negativ indvirkning på den enkeltes hverdagsliv.

Med Kræftplan IV er der kommet et øget politisk fokus på senfølger. Det er hensigten, at senfølger skal betragtes som en del af kræftrehabiliteringen og den løbende sundhedsfaglige indsats i forbindelse med et kræftforløb.

Sammen med Senfølgerforeningen har Kræftens Bekæmpelse i et nyt strategisk oplæg beskrevet nogle af de hyppigste senfølger efter kræftsygdom samt præsenteret eksempler på eksisterende indsatser, som har til hensigt at forbedre hverdagslivet for kræftpatienter med senfølger. Det strategiske oplæg indeholder også otte anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet fremadrettet kan være med til at forebygge og identificere senfølger, samt sikre bedre hjælp til de patienter, som lever med senfølger. 

Nu 4 år efter vurderes mine senfølger til at være varige, og håbet om bedring er ikke eksisterende eller meget lille. Min nye kamp viser sig at skulle overbevise sagsbehandlere og embedsmænd om, at jeg ikke er rask. Trætheden kan ikke ses, smerterne kan ikke ses, svimmelheden kan ikke ses.

Kræftpatient

Behov for øget systematik og dokumentation

Senfølgerforeningen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler blandt andet, at der udvikles og implementeres nationale retningslinjer for tidlig opsporing og behandling af senfølger. Det er helt afgørende at sikre en langt højere grad af systematik på området. Både i forbindelse med den enkelte patients opfølgningsforløb, hvor der systematisk og kontinuerligt bør spørges ind til senfølger, samt i forbindelse med registrering og dokumentation af senfølger i både primær og sekundær sektor.

Styrket informationsindsats

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse fra 2013 viser, at kræftpatienter oplever, at senfølger er et overset problem blandt sundhedsprofessionelle. En konsekvens af den manglende opmærksomhed hos sundhedsprofessionelle og sagsbehandlere i kommunerne er usikkerhed og utryghed hos patienter, samt oplevelsen af at stå alene med problemerne.

Derfor handler anbefalingerne også om at øge det generelle vidensniveau om senfølger – både blandt kræftpatienter, social- og sundhedsfagligt personale på hospitalerne og i kommuner og blandt praktiserende læger. Det er vigtigt, at patienterne i forbindelse med behandlingen og i det efterfølgende opfølgningsforløb på sygehuset informeres om senfølger, så de kan genkende eventuelle symptomer og ved, hvor de kan få hjælp til at håndtere dem. Ligeledes skal de professionelle, som møder patienterne igennem deres kræftforløb være opmærksomme på senfølger, samt have viden om, hvor patienterne kan henvises til for at få relevant hjælp.

Jeg er nu erklæret symptomfri efter en hård omgang mavekræft, hvor jeg fik opereret mavesækken væk. Er symptomfri men har mistet gnisten til livet (…) Det er som om, at jeg har været forberedt på at dø og nu skal jeg tage stilling til at leve igen.

Kræftpatient

Forskning

Finansieret af blandet andet Knæk-Cancer-midler er der de seneste år kommet et øget forskningsfokus i Danmark på senfølger efter kræft og kræftbehandling. Dette har blandt andet medført etablering af tre nationale senfølgeenheder i 2018. Senfølgerforeningen og Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at der fortsat forskes i udvikle interventioner og effektive metoder til at forebygge at senfølgerne opstår, samt hjælpe de patienter, hvor senfølgerne bliver et livsvilkår.

Den positive udvikling ses også indenfor forebyggelse og behandling af senfølger. Der findes i Danmark flere eksempler på, at der kan gøres en særlig indsats for at forebygge, identificere, behandle og forske i senfølger. I rapporten beskrives et udvalg af disse indsatser, blandt andet patientundervisning og uddannelse, fysisk træning under kræftbehandling og et sygeplejeambulatorium til opsporing af senfølger efter underlivskræft.

Helbredt – men ikke rask

Strategisk oplæg om senfølger hos voksne kræftpatienter udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og Senfølgerforeningen. Rapporten beskriver de almindeligste senfølger efter kræft samt udvalgte indsatser og forskning på området. Desuden gives otte anbefalinger til at mindske og lindre senfølger hos kræftpatienter.

Download 'Helbredt - men ikke rask' 

Bestil 'Helbredt - men ikke rask'

Find hjælp og viden

Yderligere information om senfølger, deres årsag, og hvad man selv kan gøre for at lindre dem kan findes her: 

Hjælp og viden om senfølger

På Senfølgerforeningens hjemmeside kan man læse om foreningens tilbud om at møde ligestillede i netværksgrupper samt få adgang til ti korte film, som giver information og viden om senfølger. 

Video om senfølger

Gennem Senfølgerforeningen er det muligt at møde andre med senfølger i netværksgrupper. Se mere på Senfølgerforeningens hjemmeside.

Senfølgerforeningen

Senfølgerforeningens og Kræftens Bekæmpelses otte anbefalinger
  1. Diagnostik og behandling. Der bør udvikles og implementeres nationale retningslinjer for tidlig opsporing og behandling af senfølger. Patientrapporterede oplysninger (PRO) om senfølger bør anvendes systematisk i det kliniske arbejde
  2. Opfølgning. Der bør i opfølgningsforløbet spørges systematisk ind til senfølger – både fysiske, psykiske og sociale – og dette bør gøres kontinuerligt, da senfølger kan opstå flere år efter endt behandling
  3. Senfølgeklinikker. Der bør oprettes senfølgeambulatorier/klinikker, der er specialiseret i diagnostik, udredning og behandling af senfølger
  4. Tværsektoriel samarbejde. Det tværsektorielle samarbejde om senfølger mellem sygehus, almen praksis og kommune bør styrkes
  5. Kompetencer hos personalet. Social- og sundhedsfagligt personale opkvalificeres i forhold til forebyggelse, diagnostik og behandling af senfølger
  6. Praktiserende læger. De praktiserende læger bør være opmærksom på senfølger og vide, hvor de skal henvise til relevant hjælp
  7. Patientinformation og -undervisning. Patienter skal informeres om senfølger i forbindelse med deres behandling på sygehuset, herunder deres ret til behandling for og genoptræning af senfølger.
  8. Forskning og udvikling. Der er behov for en betydelig forskningsindsats i forhold til at udvikle interventioner, der kan afhjælpe senfølger